1984 resultater
Rasmus Nikolajsen tyr til talmagi i sine nye digte, men det hjælper lige lidt; hans digterjeg slipper ikke fra det med sin elskede i behold.
Af Søren Langager Høgh.
Især den rasende fortæller i Llambías’ mærkværdige spøgelsesroman er et stærkt bekendtskab.
Af Anne Sæhl Sørensen.
Tiden er omdrejningspunktet og samtidig fuldstændig fraværende i Thorstein Thomsens generationsportræt af tre kvinder, som alle kæmper mod at få fortiden med ind i fremtiden.
Af Kristine Snedker.
Hvad skriver man om en bog, der intet har sagt én?
Af Martin Baake-Hansen.
Selvom Tidsskrift for litteratur, DEN BLÅ PORT, for en del numre siden skiftede forlag (Athene for Arena), er linjen stadig godt nyt og forsmag på det, der snart kommer alligevel.
Af Søren Langager Høgh.
På DOMINOs bagside bliver der ikke lagt skjul på romanens omdrejningspunkter; ægteskab, utroskab, bedrag og længsel. De ord kan sagtens blive til stor kunst, som hos Tolstoj, Bergman eller Leonard Cohen. Det er desværre ikke tilfældet her.
Af Rebekka Byberg.
Gyldendals nye danske litteraturhistorie er formidlingskunst af højeste klasse og omskriver desuden dele af den tidlige danske litteraturhistorie.
Af Jesper Jakobsen.
Flot-bog-med-mange-billeder mætter næppe et kræsent kunstpublikum. Bermans kunstfaglige luftfrikadelle fungerer dog fint som smagsprøve på, hvordan dansk kunst ser ud gennem ærkeamerikanske briller.
Af Christina Mellios.
Årstidernes gang og barndom i 1970’erne indfanges af en af dansk lyriks skarpeste og skønneste stemmer.
Af Louise Rosengreen.
Mester gør øvelse. Helle Helles nye roman transformerer anæmisk formeksperiment til taktil psykologisk realisme.
Af Søren Langager Høgh.