1984 resultater
DIN MISBRUGER må nødvendigvis fejle i forsøget på at opfylde sin egen ambition om at forandre verden, men som digtsamling er den aggressivt og desperat vellykket.
Af Lauge Larsen.
Tegneserier er blevet hippe, og KULTURO har lavet et temanummer, hvor der vanen tro skydes med spredehagl.
Af Mads Johannes Nielsen.
Den forkromede narrative sammenhæng er fraværende hos John Gray, som i stedet reflekterer løst over modernitet, positivisme, kristendom og Al Qaeda i sin lille filosofiske bog. Men den manglende sammenhæng er måske en pointe?
Af Rebekka Byberg.
En billedkunstner tager sit kamera med ud i haven. Piller ved stort set alle de ikke-idiotsikrede knapper, der findes på sådan et apparat, og knipser løs i mikromiljøets krat og krinkelkroge. Resultat: en begavet og befriende fornyelse af det ordinære havefotografi.
Af Christina Mellios.
Lars-Henrik Schmidts lille vredeslære er et forsøg på at stille en socialanalytisk diagnose af den tiltagende vrede og uro i verden. Hele projektet løber desværre ud ad en filosofisk tangent og bliver alt for rodet og kryptisk.
Af Jens Øvre.
I en (temmelig) selvstændig fortsættelse af sin roman DOPPLER (2004) udvider norske Loe bekendtskabskredsen og refleksionsniveauet en smule, men fortsætter ellers i vanlig suverænt humoristisk stil.
Af Anne Vindum.
Forfatteren høster ingen sølvstjerner her. Hans oplæsning er uden konsekvens, svinger mellem vrængen, hvisken og plagiat af Dan Turell, og hans digte byder hovedsageligt på banale analfaserim og bandeord.
Af Louise Rosengreen.
Europaparlamentarikeren Dan Jørgensen lader i EUROVISIONER en række fremtrædende forskere komme til orde med deres vision om fremtidens Europa. Det er der blevet en spændende og forhåbentlig debatskabende essaysamling ud af.
Af Stefan H. Lezuik.
Der bliver uddelt kagerulleslag til både højre og venstre, når den gamle grundtvigianer tager nogle af gårsdagens mediesager op. Selvom holdningerne aldrig bliver trivielle, er det hele bare lidt for rodet og lidt for sent ude.
Af Anders Gudmundsson.
Det er glædeligt, at forlaget Aschehoug har satset på en nyudgivelse af Anne Franks dagbog, men for læsere, der i forvejen ligger inde med udgaven fra 1993, er der ingen grund til en geninvestering.
Af Carlos Dahl Kofoed.