1983 resultater
Her kommer den, årets julegave til din øretæveindbydende lille skrighals af en nevø eller niece: PINOCCHIOS EVENTYR! Der er ikke meget Disney over originalen, som til gengæld er en hel del sjovere. Og så får man Roberto Innocentis pragtfulde illustrationer med i købet!
Af Kirstine Ersbøll Meyhoff.
Anden del af Aschehougs fiktive danmarkshistorie, hvor man følger familien Dane op gennem tiderne, har samme fatale sproglige træghed som første del, der var forfattet af Maria Helleberg. Og man begynder at frygte, at hele SLÆGTEN-projektet skal sønderskydes af alt for mange punktummer…
Af Rebekka Byberg.
Med KONGEMORDET hævder Hanne-Vibeke Holst sig ubesværet blandt de store samtidsskildrere i dansk litteraturhistorie. Politisk nøgleroman eller ej, leverer KONGEMORDET først og fremmest en formidabel skildring af det danske samfund lige omkring årtusindeskiftet. Ikke mindst dets skyggesider.
Af Kirstine Ersbøll Meyhoff.
Under den eksplicitte genrebetegnelse Kærlighedsroman har Marstrand-Jørgensen begået en fin odysse ud på kærlighedens veje og – i sandhed – vildveje. Det er gjort så godt, at det slår tilbage på læseren, som må finde sig i at få sine mindre flatterende sider eksponeret.
Af Anne Vindum.
Lisbeth Brun nu udgivet to romaner i 2005. Hun er en forfatter, der har fart på. Og med samme effektivitet, som hun skriver, læser man hendes roman: forpustet, over stok og sten, for det er medrivende og underholdende. Men desværre også uden tyngde.
Af Redaktion.
Dorrit Willumsen har med sin seneste novellesamling skabt ni fortællinger, der alle handler om kvinder, som forsøger at leve med kærligheden og de rette valg. Det er den triste hverdag, der er i centrum, og hvor er det dog morsomt at læse om.
Af Redaktion.
LONDON KALDER byder på nostalgisk drengebogsromantik: Forudsigeligt, glat og poleret, men med et fortællemæssigt spændingselement, der dog holder læseren fanget.
Af Gro Frank Rasmussen.
Morten Søndergaard hilser på Højholt og Ovid i sin nye bog. Det går skide godt, ville de sikkert have sagt.
Af Søren Langager Høgh.
Ardenneroffensiv, forfatterens egen skilsmisse, fascinationen af uniformer, plejehjem for handicappede, skyld og manglende forsoning beskrevet inden for rammerne af generel opløsning. Llambías er hvor han plejer: forrest.
Af Lauge Larsen.
Demokratiets værste mareridt bliver virkelighed i José Saramagos politiske roman: 83 % af stemmerne til kommunalvalget i en unavngiven by er blanke i et valg med historisk høj valgdeltagelse. Jeg giver Saramagos bog en blank stemme, da den ikke indfrier dens simple valgløfter.
Af Anne Vindum.