1983 resultater
Peter Handkes mærkelige roman flakser forvildet og finurligt rundt i tid og rum. Det er især dejligt, når flakseriets sus ophvirvler åbnende sprogperler.
Af Troels Hughes Hansen.
Med sin kønskulrede digtbog har Sofie Diemer begået en fin og forpustet debut. Det er 2016, og ensomheden kan stadig ikke knaldes væk.
Af Victor Ovesen.
En kort og letfordøjelig, men alligevel delikat fornøjelse, der passer perfekt til en varm dag på stranden.
Af Mikkel Boris.
ULVEN KOMMER er en samling af Nabokovs intimiderende essays, fuld af eminent underbyggede påstande, angreb og ironiske beskrivelser af læsere, forfattere og oversættere.
Af Henriette Klejs Engelberg.
Grantræer og bølger findes. Morten Chemnitz’ anden bog er en sart og monoton men først og fremmest gudesmuk besyngelse af dansk natur.
Af Søren Langager Høgh.
Det er som dag og nat med Carringtons surrealistiske fortællinger, men desværre mest nat.
Af Mikkel Boris.
Anders Abildgaards digtsamling IBIS er et urimeligt, virtuost og uudgrundeligt værk, der blander antikke og samtidige kilder.
Af Simon Holm Pedersen.
Med VIBRIO fortsætter Glenn Christian sin fascination af betændt kropslighed i en dystopisk verden, men det er hans svageste digtudgivelse til dato.
Af Joachim Sømark.
Gennem rejser fra fortid til nutid, og fra Tokyos pulserende liv til kystbyen Manazurus stilstand, studeres ensomhed i KVINDEN VED HAVET. Sprogligt er romanen dog knapt så interessant.
Af Henriette Klejs Engelberg.
Åndedræt, tjek. Hjertelyd, tjek. Pupilreaktion, tjek. Laugesenlæsning er en fast plads på førsteparket til skriften som måde at findes på.
Af Victor Ovesen.