1984 resultater
Signe Parkins har udgivet en tegneseriedagbog med sit eget hverdagsliv som omdrejningspunkt. Men under den tilsyneladende trivielle overfalde, lurer en eksistentiel uro, som bliver ved med at fordre hendes kunstneriske virke.
Af Michelle From Hoxer.
Lippmann og Larsen tager læserfeltet med op ad Alpe d’Huez’ 21 hårnålesving. Det er spændende og det går stærkt. Dels på grund af doping, dels på grund af lidt flade karakterer.
Af Noa K. Hansen.
Fransk Indokina er ikke et land for gamle kvinder i Duras’ stærke roman.
Af Martin Lykke Nielsen.
Riikka Pulkkinen skriver om rodløshed, dans og fanatisk religiøsitet. Det lyder anstrengende, men er det ikke, for hendes sprog er den slags, man kan synke ned i og lade sig rive med af.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Signe Gjessings nye digtsamling er et lille godartet virvar. Det er lykkedes hende at lave et fint broderi af digte, hvor mønstrene står og dirrer på siden. Også selvom ikke alle linjerne når helt sammen.
Af Victor Ovesen.
Pis og lort og bræk og sæd. Og vælling. Væskerne flyder i en lind strøm i Harald Voetmanns sære og groteske munkefortælling, hvor himmel og helvede ramler.
Af Felix Rothstein.
Marilynne Robinson skriver så englene synger, men der er gået for mange bibelcitater i den, og tonen bliver for frelst i trilogi-afslutningen fra Gilead.
Af Gudrun Hagen.
Når den desperate kærlighed i sig selv er så inderlig, føles det unødvendigt at hylle den ind i et eventyr.
Af Mona Munck-Lindblom.
Forskellige skæbner, der mod alle odds sammenflettes på tværs af krigshærgede lande. Er det set før? Ja. Er det bedre end skiveskåret brød? Ja.
Af Mette Skovdal Clausen.
Kærligheden, den har de. Men alt det andet er noget vanskeligt noget. Personerne i Ingvild H. Rishøis tre noveller er fabelagtige stemmer fra Undernorge. Det skærer i hjertet uden at flyde over.
Af Mathias Ebbesen Jensen.