1984 resultater
Berlins kalejdoskopiske kakofoni indsuges og udspys af Döblin i hans klassiske roman om alfonsen og forbryderen Franz Biberkopf.
Af Troels Hughes Hansen.
Goethe-Instituttet og Forlaget Vandkunsten uddeler 10.000 gratiseksemplarer af deres udgivelse for at udbrede kendskabet til tysk litteratur. En sympatisk idé, som delvist fungerer.
Af Louise Holm.
Forfatteren til POPULÆRMUSIK FRA VITTULA har skrevet en katastroferoman. Hvis han havde halveret antallet af karakterer og metaforer, havde den sikkert været dobbelt så god.
Af Viggo Bjerring.
Nicola er sindssyg, eller også er han ikke. Man er i tvivl, og dét er en stærk pointe i Ascanio Celestini tragikomiske samfundssatire DET SORTE FÅR.
Af Mathias Ebbesen Jensen.
I FORBANDELSEN formår Peter Tudvad at forene fiktion og virkelighed i en indsigtsfuld fortælling om tænkeren Kierkegaard og de indre konflikter, der lå til grund for hans forfatterskab.
Af Mette Skovdal Clausen.
Katarina Frostensons FLODTID er flydende Nilkraft og vandmagi; det er altings opløsning og dramatiske møde igen i digtflodens gurglende strømme. Her fosser sproget durk ud af jordens indre og rammer din rystende hverdag som flod!
Af Camilla Pape.
Samarbejdet mellem Emmanuel Guibert og Alan Ingram Cope har ført til et bevægende, overvældende og varmt mesterværk i tre dele, hvor tegninger og tekst er i perfekt syntese.
Af Christian Jess Mark.
I HARZEN-SANGER holder både fugle og mennesker op med at synge. Charlotte Weitze har skrevet en symboltung roman, som alligevel glider (fjer)let ned.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Nok genrebetegnes TRE TRIN TIL HELVEDE ’roman’, men den kunne snildt kaldes en ode til fortællerens mormor. Eller en litterær synders bekendelser. For mormor er god, og litteratur ondskab. Kommer det til indholdet, er det derimod sprogperlernes skyld at fortællingen ikke blot er en tom muslingeskal.
Af Mona Munck-Lindblom.
Mor og fodbold. Det kunne der godt komme en sjov bog ud af. Men på trods af megen sproglig finurlighed og en overdådig portion sort snak, bliver INGEN KUNST aldrig rigtig vedkommende for de uindviede.
Af Jonathan Bugge Harder.