1984 resultater
Som en anden casanova på stoffer, blander lægen Géza Csáth diagnoser, halskys og gynækologi – aldrig har en undersøgelse på briksen været så grænseoverskridende! DAGBOG 1912-1913 er dog langt mere end en lægeroman bobbet op på morfin.
Af Mathias Ebbesen Jensen.
SVAR PÅ HELGAS BREV af den islandske forfatter og litteraturforsker Birgsveinn Birgisson er på mange måder en velkomponeret mini-roman, der byder på fine skildringer af et islandsk lokalsamfund. Desværre er det hele rammet ind af en småkedelig historie om kompliceret kærlighed og bondeelskov i høet.
Af Simon Lykke.
Som en anden Lille Per spidder Majse Aymo-Boot spørgsmålets diktatoriske natur i det daglige sprog og lader det i stedet knopskyde generøst i alle tænkelige retninger. Er det ikke det, litteratur går ud på lige nu og her?
Af Solveig Daugaard.
2666 er en næsten latterligt ambitiøs roman, der kunne slå fejl på alle mulige måder. Men det gør den ikke. Citat Jeg ved ikke hvad jeg er kommet til Santa Teresa for, sagde Amalfitano til sig selv da han havde boet i byen i en uge. Ved du det ikke? Ved du det virkelig ikke?… Læs mere
Af Daniel Robert Andersen.
Pulitzerprisvindende roman om faderfigurer gennem tre generationer mister sig selv i overpoetiske stemningsbeskrivelser.
Af Laura Bredsdorff Hauch.
Åh ja, den gode gamle afsender og modtager. Hvor stor en betydning bør de to størrelser have, og i hvor høj udstrækning formår en tekst rettet mod sig selv at påvirke sin læser? I FORFATTERSKOLENS AFGANGSANTOLOGI strækker de bedste tekster sig udover deres egne grænser og afdækker et isbjergsindhold, der kun lige rager op af skriftens hav.
Af Anna Møller.
Dette års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris er en lavmælt og rystende fortælling om tavshed og kærlighed.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Lars Movins samling af Jørgen Leths avis-skriverier fra 1960’erne er en fin præsentation af den unge spørge-Jørgen på vej frem i verden, et godt tidsbillede – og en noget ujævn læseoplevelse.
Af Gudrun Hagen.
Lone Hørslev indfanger et kvælende mørke med en leende vigør i LA’OS.
Af Søren Langager Høgh.
Karaktererne i Naja Marie Aidts debut som romanforfatter kalder situationen for absurd. Det er heller ikke helt ved siden af, dog kunne man have ønsket sig noget mere substans, så STEN SAKS PAPIR ikke virkede ligeså lemfældig som resultatet af legen med samme navn.
Af Mona Munck-Lindblom.