251 resultater
Morten Chemnitz debuterer med frostklare og stilfærdigt vidunderlige linjer. Det bliver muligt at se solen, træerne og havet ‘sent i det tidlige forår’. Grammatikken forskyder sig, og farverne og tingene indgår i et fint følt relationsspil, mens et ensomt ‘Jeg’ næsten ikke er der.
Af Lean Pejtersen.
Med lige dele dårlig samvittighed og nøgtern ømhed maler Martin Glaz Serup et poetisk portræt af sin døde mor. ROMERSKE NÆTTER er en sjovt alvorlig og alvorligt sjov læseoplevelse.
Af Martin Lykke Nielsen.
Selv om digterjeget i JEG ER STADIG VÆK hævder at være bortkommet, synes Frank Kjørup med samlingen netop at have fundet sin egen meget håndgribelige lyriske stil.
Af Birgitte Duelund Pallesen.
Hvedekorn 4/2012 er et væld af digte. Jeg hæfter mig især ved to om erindring, det ene bider, det andet drømmer om at slippe af med erindringen. Og så et digt med to små magtspil.
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.
Henrik Have afsporer litteraturens tog sortsnakkende, absurd, sjovt. Det er svært at holde af hans digte, men det er sværere ikke at holde af dem.
Af Martin Lykke Nielsen.
Selv om den ikke giver svar på, om det ville være en fordel eller ej, hvis vi udviklede vinger, er Morten Søndergaards nye digtsamling en udforskning af kroppen og verdens grænser. Det er en virtuos legende nysgerrighed, der driver sproget. Det er fedt!
Af Mona Munck-Lindblom.
Der er megen kulørt rejsefeber og spidsfindige selvgarderinger i Jesper Bryggers debutdigte, men det er godt at gøre et ordfund som ’mundstykke’
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.
Pentti Saarikoski ophøjer det jordnære og hiver det ophøjede ned på jorden. Bjerget er et dansegulv, og trillebøren beder til Gud. Med TIARNIA får vi et stykke verdenslyrik på dansk.
Af Martin Lykke Nielsen.
Det er ikke alle digtsamlinger, der ikke bare tåler at blive læst to gange i rap, men som næsten kræver det. Daniel Dalgaards debut opholder sig ved sprogets logiske fundamenter og indbyder til analytisk driftsudfoldelse.
Af Anna Møller.
Der er noget umuligt ved digtningen i digtsamlingen Ødelagt Rim, og det ved digtene godt, for det er det de handler om, mens de religiøst længes, profant farer vild og medrivende flyder over i spaltede billedstrømme.
Af Lean Pejtersen.