246 resultater
Hiromi Itōs poesi rummer modbydelige motiver og triste tematikker. Den er på én gang en smuk fortælling om migration og familierelationer og en poetisk pærevælling af levende lig og vilde planter.
Af Amalie Schelde.
Sorgen over at miste et kommende barn får rørende udtryk i Caspar Erics sprogligt set ligefremme, men også lidt uintense fjerde digtbog.
Af Signe Anker-Møller.I Simon Grotrians digting findes intet på fantastisk vis i virkeligheden. De flamske forvandlinger er gennemgående, og digtene brillerer i neologismer som “Gniersennep” og “Colaregime”. Når de er allerbedst, kolliderer humoren med alvor.
Af Cathrine Thordal Voss.
Som kvinde kan man genkende sig selv i jeget i MIMOSA, der hengiver sig helt og holdent til sin elskede i en eksklusion af andre. Boblen er uigennemtrængelig, kun naturen må bryde ind.
Af Cathrine Thordal Voss.
Jensens digtsamling skulle have holdt titlens løfte, for det er anslagene til prosa, den gør bedst. Digtene er glimt og anslag, men rød tråd og noget på sinde savnes. Citat Man skal som mand huske, at man som kvinde husker. Man skal som mand huske, at man som kvinde husker. Sådan kører det rundt inde… Læs mere
Af Magnus Friis.
Thomas Boberg går ubarmhjertigt til værks i flakkende centrallyriske beskrivelser fra et armodens sted i Mexico City
Af Lars Rasmussen.
Politik, storbyliv og et uudtømmeligt begær. At læse Myles er at blive ført med digteraktivistisk hånd tilbage til 80’ernes foranderlige New York – og derfra fluks tilbage til i dag.
Af Laurits Nikolajsen.
Et angiveligt bortkommet bogmanuskript skrevet af Peter Laugesen i 1979 er genopstået og udgivet nu 38 år senere. Nyt gammelt Laugesen er oprivende læsning.
Af Søren Langager Høgh.
Sternbergs seneste bog er både tænksomt konstrueret og fuld af udsyn. Men den savner noget af den opslugthed, der gjorde dens forgængere så medrivende. Citat (…) meget af det jeg tænker over kan ikke bruges dér hvor jeg er overflødige områder med pinkoden til et kreditkort jeg har om 1000 år og den nøjagtige viden… Læs mere
Af Victor Ovesen.
Der er ikke meget håb i Caspar Erics ret så gode, men også lidt ujævne, digtsamling nummer tre, der sorgfuldt og vredt skriver om depression, selvmord og sproglig afmagt.
Af Laurits Nikolajsen.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.
Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.
Please enable Strictly Necessary Cookies first so that we can save your preferences!