251 resultater
Peter H. Olesens anden digtudgivelse på mikroforlaget Adressens Forlag er kortere end kort og har lidt for travlt med ikke blot at ligne sig selv.
Af Søren Langager Høgh.
Pia Tafdrup registrerer sin fars forfald og langsomme gliden mod glemsel og død. Resultatet er en smuk og enkel digtsamling om smerten ved at miste og blive mistet, men også med håb om løsningen på regnestykker i ’Tabets tabel’, der ikke vil gå op.
Af Kristoffer Holm Pedersen.
Titlen KINGSIZE er ikke falsk varebetegnelse. Mette Moestrups nye bog med digte er en kæmpestor begivenhed af royal karat.
Af Søren Langager Høgh.
Andkjær Olsen er blevet mere klar i spyttet, men spinder stadig præciseret forstandighed sammen med sin lystfulde appetit på at lade ord fungere i hele deres takkede kontekst.
Af Søren Langager Høgh.
Sorgen er sort, men også smuk. Den franske digter Jacques Roubaud mediterer over det at miste sin elskede og det at indfange vejen til erkendelsen i ord og billeder. Det er smukt, men også sort, sort, sort.
Af Louise Rosengreen.
DIN MISBRUGER må nødvendigvis fejle i forsøget på at opfylde sin egen ambition om at forandre verden, men som digtsamling er den aggressivt og desperat vellykket.
Af Lauge Larsen.
Forfatteren høster ingen sølvstjerner her. Hans oplæsning er uden konsekvens, svinger mellem vrængen, hvisken og plagiat af Dan Turell, og hans digte byder hovedsageligt på banale analfaserim og bandeord.
Af Louise Rosengreen.
Den svenske nobelpristager er stjernen. Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt holder spejlet. Og det er hendes monotypiers spejlbilleder af digtsamlingens stemninger, der lyser klarest op på stjernehimlen i Aftenlandet.
Af Christina Mellios.
Efter Islandsturen i SMUKKE BILER EFTER KRIGEN (2004) har Lars Frost angiveligt ikke stillet kufferten tilbage i bunden af garderobeskabet. Vi skal ud og se verden, og det kommer vi med den nye lille samling af gamle tekster, der helt og aldeles vender på tværs.
Af Søren Langager Høgh.
Jo flere gange man læser Mortensens digte, jo bedre bliver de. Hverken fordi de er specielt dybsindige eller sværttilgængelige – for det er de ikke, men fordi deres kvalitet ligger i en let, ukunstlet sprogtone, som forplanter sig efterhånden.
Af Carlos Dahl Kofoed.