251 resultater
Som en stor 231 siders cementblander ælter Ursula Andkjær Olsen sig igennem det, vi kalder sproget. Dagligdags vendinger, politiske fraser, bibelord, reklameslogans, Højskolesangbogen og liderlig hengivelse mixes sammen til et helt usædvanligt blandingsprodukt.
Af Søren Langager Høgh.
Meget er sket siden 1967, hvor Inger Christensens brev- og punkt- og uroman og euroman, AZORNO, blev udgivet første gang. Alligevel virker den stadig jomfruelig frisk.
Af Søren Langager Høgh.
Morti Vizkis sidste digtsamling ALMANAK er en nærminimalistisk, afdæmpet digtsamling, som man (desværre) i og for sig ikke behøver at læse.
Af Kristoffer Holm Pedersen.
Vi er derude hvor kragerne vender, og hvor den poetiske stemme blomstrer i sin tvivlende bevidsthed. Juul synger fra sin hytte i skoven, og det er en sang, man ikke kan lade være med at lytte til.
Af Nanna Goul.
Hvis Flemming Palle Jacobsens lyriske alter ego var et supermarked, måtte det blive Irma: For byens livsnydere.
Af Søren Langager Høgh.Som om det ikke var ovenud nok med det nyligt udgivne og flot mastodontiske opsamlingsheat ESKE, er nyeste nummer af ILDFISKEN fra ende til anden dedikeret Eske K. Mathiesen. Opdag ham så!
Af Søren Langager Høgh.
Hvad sker der! De har planket den ene port på Assistens Kirkegård til med en stor finerplade, så man ikke kan komme ud på Kapelvej. Med et eksemplarisk Eske K. Mathiesen-digt er det på samme måde: Når man lige tror sig sikkert fragtet hen til udgangen, må man pænt vende om og se sig om efter en anden.
Af Søren Langager Høgh.
Noget så enestående som en digtsamling med forord og appendiks. Forklaringen på særheden skal findes i teksternes noget særprægede undfangelse, som er sket ved en computers mellemkomst. Poesien er gået ad IT.
Af Martin Johansen.
‘Efter en samler kommer en spreder’ lyder Benny Andersens indledende motto i SPREDTE DIGTE. Digtsamlingen er en lille lette sag, der spreder glæde, stille latter og spredte tanker om livet og kærligheden. Og Benny Andersen kan stadig udtrykke noget, som ingen andre kan.
Af Sabine Bjørg Jensen.
‘Munden føres som en elastik over alt det nedlagte, en massegrav af smil. Du kan lytte. Og pist er der rangler’. Grotrians nyeste digtsamling leverer skønhed for viderekomne, og det er ikke altid af den letfattelige slags.
Af Nanna Goul.