251 resultater
Signe Gjessings nye digtsamling er et lille godartet virvar. Det er lykkedes hende at lave et fint broderi af digte, hvor mønstrene står og dirrer på siden. Også selvom ikke alle linjerne når helt sammen.
Af Victor Ovesen.
Det er svært ikke at blive lidt fascineret af Line Toftsøs skiftevis sanselige og hverdagslige billedsprog. Men det er også svært for alvor at blive det.
Af Noa K. Hansen.
Otte af Espedals maskinskrevne sider udkommer nu som faksimile i A3-størrelse. Forlaget Virkelig leverer en solid gang værk-aura. Hvis man er ligeglad med den slags er der alligevel godt nyt: Espedal skriver stadig fremragende.
Af Victor Ovesen.
Herligt uforståelige og bidende kritiske er Tóroddur Poulsens digte. Tag med på drømmetogt i elektrisk hestevogn.
Af Mikkel Thulstrup Nielsen.
Lene Asps lille digtbog snakker sort om sort. Det er frydefuld og frustrerende læsning.
Af Martin Lykke Nielsen.
Josefine Graakjær Nielsen debuterer sikkert med langdigtet ROSEBUD, der både sløvt og skarpt handler om kærlighed og sorg. Og det er faktisk ret uhyggeligt.
Af Felix Rothstein.
Den mundtlige tone er i centrum i Daniel Dalgaards nye digtsamling, hvor lyrikken i stedet for at være selvbevidst, formfuldendt og styret skrift rummer en både rodet og på sin vis urolig fortællestemme.
Af Anna Møller.
Jenny Tunedals KAPITEL ET foreligger nu på dansk. Den er en emotionel organisme, et selvundersøgende sprog – og en pågående og stærk læseoplevelse.
Af Victor Ovesen.
Jesper B. Korndal har skrevet en slemt nostalgisk række fodbolddigte, der ikke rækker ud over omklædningsrummets indforståede snak, men måske er perfekt til ægte aficionados.
Af Lean Pejtersen.
Der er begivenheder så små, at vi knap nok ville sige om dem, at de finder sted. I Pernille Abd-El Dayems debut forstørres de op, til de står smukke og uoverskuelige på papiret.
Af Victor Ovesen.