1463 resultater
Erindringen bøjes til det yderste i von Rezzoris mesterligt sprudlende og tvetydigt jødehadende vidnesbyrd fra en verden i opløsning.
Af Laurits Nikolajsen.
Monica Isakstuen skriver præcist og uden omsvøb om en kernefamilie i opløsning og det instinktivt unaturlige i at dele et barn. Det er råt, og det er rasende godt.
Af Line Zachariasen.
Hiromi Itōs poesi rummer modbydelige motiver og triste tematikker. Den er på én gang en smuk fortælling om migration og familierelationer og en poetisk pærevælling af levende lig og vilde planter.
Af Amalie Schelde.
’Hvis du leder efter perfektion, vil du aldrig blive tilfreds’ lyder et citat i Lev Tolstojs værk ANNA KARENINA. Perfektion er dog netop, hvad du finder i denne roman.
Af Maria Krogh Jensen.
Hollandske Nescios stilfærdige verdenslitteratur er for første gang oversat til dansk. Hans hyldest til kunstersjælen og formålsløsheden er ligeså kærkommen i dag, som da han skrev den.
Af Magnus Friis.
Sorgen over at miste et kommende barn får rørende udtryk i Caspar Erics sprogligt set ligefremme, men også lidt uintense fjerde digtbog.
Af Signe Anker-Møller.
JEG ER GRÅHVID tager os med ind i psykosens forvrængede virkelighed. Det er forvirrende og sygt, men også ærligt, voldsomt og velskrevet.
Af Line Zachariasen.
KORT OVER CANADA af Dorthe Nors er en systematisk opsat novellesamling, der er forvirrende og kaotisk i sine korte fortællinger om hverdagen. Det er dét, den vinder på.
Af Nina Pratt.
I SKAMLEBBEN skriver og tegner Anne Mette Kærulf Lorentzen med finfølelse og humor om det at være ’homo med forsinkelse’ – altså sent i livet tage springet og turde vove ens lykke.
Af Nanna Søndergaard Larsen.I Simon Grotrians digting findes intet på fantastisk vis i virkeligheden. De flamske forvandlinger er gennemgående, og digtene brillerer i neologismer som “Gniersennep” og “Colaregime”. Når de er allerbedst, kolliderer humoren med alvor.
Af Cathrine Thordal Voss.