1463 resultater
Den svenske nobelpristager er stjernen. Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt holder spejlet. Og det er hendes monotypiers spejlbilleder af digtsamlingens stemninger, der lyser klarest op på stjernehimlen i Aftenlandet.
Af Christina Mellios.
STREGKODEN er så mislykket en bog, at det rejser spørgsmålet, om ikke forfattere og forlag burde overvåges lidt nøjere?
Af Lauge Larsen.
Bulgakovs sære, satiriske roman fra 1925 om en gadekøter, der får transplanteret kønsdelene fra en afdød bolsjevik, er kommet i en ny dansk udgave. Værket balancerer fermt mellem det dystre og det komiske og spræller stadig af liv på trods af sin alder.
Af Daniel Robert Andersen.
Naja Marie Aidt har skrevet en stak noveller, der emmer af lede ved tidens X- og Y-akse: Hedonisme og Selvrealisering. Aidts idiosynkratiske anstrengelse virker ligeså selvretfærdigt missionerende og omsonst, som når håndboldjernet Anja Andersen troner i en alt for stor t-shirt med påskriften: ’Fuck janteloven.’
Af Søren Langager Høgh.
Patricia Cornwell får på trods af sine gode intentioner ikke gjort sin seneste krimi SPORFUND til andet end en jævnt hen kedelig bevægelse fra a til b.
Af Stefan H. Lezuik.
Virkeligheden, livet og døden rammer personerne som en forhammer i de barske og kyniske fortællinger om den golde, jyske egn, Himmerland, og som læser må man holde bogen lidt i strakt arm.
Af Esben Bock.
Efter Islandsturen i SMUKKE BILER EFTER KRIGEN (2004) har Lars Frost angiveligt ikke stillet kufferten tilbage i bunden af garderobeskabet. Vi skal ud og se verden, og det kommer vi med den nye lille samling af gamle tekster, der helt og aldeles vender på tværs.
Af Søren Langager Høgh.
Enrique Vila-Matas har begået en vidunderlig lille perle af en bog, der skildrer en række af den moderne litteraturs mærkværdigste skikkelser.
Af Kirstine Ersbøll Meyhoff.
Rainer Maria Rilke, der havde så prominente læsere som Hans-Georg Gadamer og Ludwig Wittgenstein, skrev i 1910 dette hovedværk. Østrigeren iagttager med Maltes danske øjne den franske hovedstad og kredser om fødsel og død i poetisk forstand.
Af Esben Bock.
Jo flere gange man læser Mortensens digte, jo bedre bliver de. Hverken fordi de er specielt dybsindige eller sværttilgængelige – for det er de ikke, men fordi deres kvalitet ligger i en let, ukunstlet sprogtone, som forplanter sig efterhånden.
Af Carlos Dahl Kofoed.