1463 resultater
Hvor får man sine holdninger fra? Hvor får børn deres normer fra? Det er bl.a. disse spørgsmål, forfatteren stiller i romanen. Og svarene leveres uden rysten på stemmebåndet.
Af Redaktion.
Michael Cunningham har med UDVALGTE DAGE på én gang skrevet en hyldelst til poesien og til kærligheden og samtidig en tragisk og dystopisk New York-fortælling.
Af Redaktion.
Efterkrigstiden i Norden var andet end Krønikens farvefjernsyn og jitterbug i kælderen. Krigsfortrængning, truslen fra øst og finsk wirtschaftswunder dominerer i ERIKS BOG, der viser en efterkrigstidsgeneration, der nok havde store visioner men ikke var i stand til at realisere dem.
Af Kristine Snedker.
HILMAR IVERSENS ENSOMHED er en velskrevet og indsigtsfuld roman om en stille eksistens’ deltagelse i den spanske borgerkrig. En norsk version af George Orwells klassiker HYLDEST TIL KATALONIEN.
Af Lauge Larsen.
Børnebogen lugter af hurtige penge i kassen. Forfatterens navn står stort og tydeligt på bogens omslag, sikkert for at signalere kvalitet og godt indhold – men fiaskoen er ikke til at komme udenom. Bogen er hverken godt fortalt, spændende eller troværdig.
Af Sabine Bjørg Jensen.
Nyeste bog fra myreflittige Hans Otto Jørgensen lægger sig fin i forlængelse af indtil flere spor i forfatterskabet. Man kunne næsten have forudsagt dens komme, og det er en kompliment.
Af Søren Langager Høgh.
LIDT BERØMT, MEGET BERYGTET tager fat i den såvel sødme- som smertefulde skoletid, og byder på muligheden for at vende tilbage og måske denne gang gøre det rigtige. Det er underholdende og præcist, men niveauet kan ikke holdes gennem 500 sider med lidt for svingende historier.
Af Lauge Larsen.
Desillusioner, sære eksistenser og menneskelig afmagt præger Jonas Bruuns kriminalroman DRIVJAGT, der i højere grad kredser om sørgelige og aparte skæbner end om en egentlig mordgåde.
Af Kristine Snedker.
Ian Rankin revolutionerer på ingen måde politikrimien med MØRKMÆND, men er en sikker fortolker af genrens melankolske, barske og ganske alkoholiserede skabelon, hvor politiets interne trakasserier fylder næsten lige så meget som forbrydernes gale streger.
Af Lauge Larsen.
I dette tidlige værk ses ikke bare kimet til Dostojevskijs store romaner, men også til den modernistiske grundtematik, hvor splittelsen spiller mennesket et puds. Skildringen af den (selv-)forfulgte embedsmand Goljádkin er simpelthen i mesterklassen
Af Rebekka Byberg.