1463 resultater
ÅRENE er en slægtsroman, der viser den engelske middelklasses sæder og vaner fra 1880 til 1930. På trods af det poetiske sprog er den lidt af en ørkenvandring.
Af Henriette Klejs Engelberg.
Det flyder med kropsvæsker, stoffer og nedbrudte kroppe i Niels Henning Falk Jensbys voldsomme debutroman, TECHNO, der er en velskrevet rejse ind i ukendte rum.
Af Laurits Nikolajsen.
Sofi Oksanen spinder en magisk krimifortælling omkring et tema om hår og skildrer med et samfundskritisk perspektiv vrangsiden af skønhedsindustrien og dens udnyttelse af usynlige ofres kroppe.
Af Anne Lundager Kristensen.
Heiner Müller skriver digte om kroppen og samfundets vedvarende forfald der peger på sammenhængen mellem før og nu.
Af Simon Holm Pedersen.
I en urolig debutbog skriver Mette Zingenberg fabulerende noveller om fortabte eksistenser. Det er herligt ambitiøst, og MIN LILLE HORROR holder sådan nogenlunde niveauet.
Af Joachim Sømark.
César Airas to vildtfabulerende kortromaner nedbryder al logik. I stedet giver de suverænt og humoristisk form til selvmodsigelser, forviklinger og hyperaktive narrativer.
Af Laurits Nikolajsen.
Dostojevskij kalder selv denne tidlige mini-roman for sentimental. Det russiske følelsesspil tangerer det overdrevne og spejler både kendte og ukarakteristiske sider af forfatteren selv.
Af Mette Skovdal Clausen.
Som altid er Simon Grotrians poesi en himmelflugt gennem forvirret skønhed. Synerne er både svale og kaotiske. Denne gang handler det om at prøve at stole på dem.
Af Victor Ovesen.
Sorgen er konkret og detaljerne effektfulde i Tom Malmquists kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen skildrer det forløb, han selv var igennem, da han mistede sin kæreste og blev far på samme tid.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Olga ravns poesi er som svale stykker af ost i munden, men jeg bliver ikke rigtig rørt.
Af Joachim Sømark.