1463 resultater
Michael Strunge er død. Sådan begynder Tomas Lagermand Lundmes roman ALT ER MIT, hvor læseren kastes tilbage til 1980’ernes punkmiljø. Og til Lundmes opvækst i det.
Af Henriette Klejs Engelberg.
Emil Bønnelycke introducerede ekspressionismen, futurismen og sågar Tom Kristensen i Danmark. Nu får han en velfortjent genoplivning.
Af Mikkel Boris.
Jonas Hassen Khemiri giver stemme til de efterladte til en ung, svensk-arabisk mand i en ret perfekt udført polyfonisk roman.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Maja Lunde har begået en begavet roman om menneskets forhold til naturen – de livsnødvendige bier, især. Det rammer midt i en kollektiv dårlig samvittighed og hiver i læselysten.
Af Mette Skovdal Clausen.
Rolf Sparre Johanssons BEGRAVELSE er et åbent sår, hvor sproget falder over sig selv i et forsøg på at tale om det, man ikke kan sætte ord på.
Af Anna Møller.
Charlotte Weitzes nye roman er så forhippet på at skrive om klimaforandringerne, at det går ud over både sproget og handlingen.
Af Simon Holm Pedersen.
Gitte Allermann Kjær har skrevet et god, lidt irriterende bog, som måske kræver for meget af sin læser.
Af Thomas Rude Andersen.
Seneste installation i Sternbergs tidsalderserie tager ideen om det perfekte til dens absurde yderpunkt. Som et sirligt Bayeux-tapet fra en tid, der er for god til at være sand – eller sund for nogen.
Af Victor Ovesen.
Tichýs KAIROS er en fragmenteret roman sammensat af stemmer fra vort århundrede. Stemmer, der taler visionært, politisk, affektivt, sorgfuldt, vredt og poetisk.
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.
JEG, UNICA er Kirstine Reffstrups første roman. En unik, feberdøsig udforskning af kunstnerens identitet som et syret formeksperiment, der overskrider grænsen mellem liv og værk.
Af Marie-Louise Korsager.