1463 resultater
Svenske Pär Thörns lille arbejdspladsroman er en stor gave til de danske læsere. TIDSTUDIEMANDEN er nemlig både poetisk industrihistorie og komisk samfundskritik.
Af Felix Rothstein.
Marguerite Duras kender litteraturen bedre end de fleste, men mest af alt, kender hun dens yderste grænser.
Af Mikkel Thulstrup Nielsen.
Ursula Andkjær Olsen er vred og sammenbidt i sin nye bog UDGÅENDE FARTØJ. Den forsøger at skabe livsrum i en globaliseret og teknologistyret verden, hvor brutale vækstparadigmer og magtfikseret fitness lammer det talende jeg.
Af Søren Langager Høgh.
Den veldrejede romandebut udspiller sig over en enkelt dag i 1938. Noget så konkret som optagelsen af tidsregistreringer bliver i Broengs hænder til en lille perle, som vækker et konstant smil under læsningen.
Af Louise Holm.
33 er en smuk fortælling om kærlighed, logik og lungesygdom, men læseren drukner i snirklede forestillinger.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Harper Lee siger nigger og gør nar af religion og racisme – hvem sagde tidløs? Den pussenussede og dog spiddende klassiker fra 1960 er stadig lige klassisk.
Af Jonathan Bugge Harder.
Bue P. Peitersen har skrevet en sjældent selvudleverende, men kedeligt uvedkommende digtbog om sin stormende forelskelse i en kvinde, der tilfældigvis er sexarbejder.
Af Felix Rothstein.
Milan Kundera har skrevet endnu en roman, der handler om livets alting og ingenting – og alt det imellem. Det er især godt, når det er næsten ligegyldigt.
Af Noa K. Hansen.
Det lyder jo som noget, man putter i kaffen, men MÆLK OG SUKKER er ikke tilbehør på sofabordet, men derimod en samling tekster fra hhv. danske og afghanske, kvindelige forfattere. Antologien vil belyse kvinders vilkår og lade de nye tunger give udtryk for følelser, tanker og ønsker.
Af Anna Møller.
Liv Sejrbo Lidegaard skriver om altings indbyrdes afhængighed i sin debutbog. Der er interessante ting på spil, men jeg sidder alligevel tilbage med en uforløst følelse.
Af Martin Lykke Nielsen.