1463 resultater
80’er nostalgien hærger i Dorph & Pasternaks fjerde krimimalroman, og selvom handlingen nogle gange slår over i kitsch, står det knivskarpe sprog klar til at bære læseren i mål.
Af Mette Skovdal Clausen.
Den mundtlige tone er i centrum i Daniel Dalgaards nye digtsamling, hvor lyrikken i stedet for at være selvbevidst, formfuldendt og styret skrift rummer en både rodet og på sin vis urolig fortællestemme.
Af Anna Møller.
Jenny Tunedals KAPITEL ET foreligger nu på dansk. Den er en emotionel organisme, et selvundersøgende sprog – og en pågående og stærk læseoplevelse.
Af Victor Ovesen.
Hovederne ruller for et godt ord, men på en helt vild smuk måde. Marguerite Yourcenars ORIENTALSKE NOVELLER (1938) er en liflig, men lumsk strøm af skønne og unådige ord.
Af Mathias Ebbesen Jensen.
Jesper B. Korndal har skrevet en slemt nostalgisk række fodbolddigte, der ikke rækker ud over omklædningsrummets indforståede snak, men måske er perfekt til ægte aficionados.
Af Lean Pejtersen.
Der er begivenheder så små, at vi knap nok ville sige om dem, at de finder sted. I Pernille Abd-El Dayems debut forstørres de op, til de står smukke og uoverskuelige på papiret.
Af Victor Ovesen.
Andrzej Tichýs lille bog er et vigtigt vidnesbyrd om den umulighed, sorgen indfører i livet … Og i sproget.
Af Mikkel Thulstrup Nielsen.
Den jyske idyl er i opløsning, og samarbejdet mellem Villadsen og Rasmussen fungerer optimalt med sin urovækkende dialog og mørke tegninger.
Af Louise Holm.
Finurlig postmoderne pixibogsleg med eventyrgenrens konventioner er delt i to. De absurde heksehistorier mangler sproglig sprælskhed, men de lesbiske eventyr om mænd står skarpt og skævt med vid og bid.
Af Gudrun Hagen.
Bruno Schulz’ fortælling er rig på sceniske himmelskildringer, teksttaktile greb, flydende billeder og familieanekdoter. KOMETEN har et skær af science fiction og heksende trylleri.
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.