1463 resultater
Kaninerne formerer sig i baghaven, og Allans far er stadig et røvhul. I sin tredje bog om Allan Jensen hiver Jepsen det store pasticheskyts frem for endnu engang at dvæle ved byen Gram.
Af Sine Frejstrup.
F.P. Jacs romaner er prosaiske drankerspring, platheder og blowjobs. Og sproget fejer det hele op og lader det lette i villakvarterernes stille morgenluft.
Af Camilla Pape.
Mia Degners anden udgivelse er en ambitiøs, sprogspændt og alvorlig samling tekststykker. Forløbene peger på Holocausts patetiske efterklang, men rammer den visse steder også selv.
Af Nanna Storr-Hansen.
Da Mo Yan i 2012 modtog Nobelprisen i Litteratur, var den mest udbredte reaktion i Danmark: Og hvem er så lige Mo Yan? Det kan vi svare på nu, da HVIDLØGSBALLADERNE er blevet oversat til dansk.
Af Anna Møller.
Dansklærernes våde drøm af en romanklassiker – komplet med symboltung skovsneppe og eksemplarisk upålidelig fortæller – genudgives med fint forord af Jens Albinus.
Af Gudrun Hagen.
Shahrazād overgår sig selv i det hæsblæsende fjerde bind af TUSIND OG ÉN NAT.
Af Troels Hughes Hansen.
Espedal skriver som en bokser og bokser som en forfatter i sine nye gamle bøger. De bedste steder er det knockoutende læsning, men til tider er der for meget sommerfugl og for lidt bi.
Af Martin Lykke Nielsen.
I SKJUL er sikkert guf, hvis man har forelsket sig i Slaughters helte fra Georgiaserien Will Trent og Sara Linton. For alle andre er der forsvindende lidt at komme efter i en krimi, som havde potentiale til mere.
Af Mette Hammerich Caserta.
I Katrine Marie Guldagers SAMLEDE NOVELLER blander teksterne sig i ét råb om livets bump og menneskets manglende evne til at bekæmpe dem. Det er rigtig godt. Og for meget.
Af Mona Munck-Lindblom.
Forugh Farrokzhads digte er dybt poetiske, alvorlige og patosfyldte. Men de er for virkelige til at stivne i poesiblomster, og kanintropen har en rigtig kaninkrop.
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.