1463 resultater
Katarina Frostensons FLODTID er flydende Nilkraft og vandmagi; det er altings opløsning og dramatiske møde igen i digtflodens gurglende strømme. Her fosser sproget durk ud af jordens indre og rammer din rystende hverdag som flod!
Af Camilla Pape.
Samarbejdet mellem Emmanuel Guibert og Alan Ingram Cope har ført til et bevægende, overvældende og varmt mesterværk i tre dele, hvor tegninger og tekst er i perfekt syntese.
Af Christian Jess Mark.
I HARZEN-SANGER holder både fugle og mennesker op med at synge. Charlotte Weitze har skrevet en symboltung roman, som alligevel glider (fjer)let ned.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Nok genrebetegnes TRE TRIN TIL HELVEDE ’roman’, men den kunne snildt kaldes en ode til fortællerens mormor. Eller en litterær synders bekendelser. For mormor er god, og litteratur ondskab. Kommer det til indholdet, er det derimod sprogperlernes skyld at fortællingen ikke blot er en tom muslingeskal.
Af Mona Munck-Lindblom.
Mor og fodbold. Det kunne der godt komme en sjov bog ud af. Men på trods af megen sproglig finurlighed og en overdådig portion sort snak, bliver INGEN KUNST aldrig rigtig vedkommende for de uindviede.
Af Jonathan Bugge Harder.
’De kedede sig mere og mere, og når amerikanere keder sig er der allerede noget ophidsende i vente’. Fitzgeralds historier om drømme og desillusion fra før og efter børskrakket i 1929 er en delikat samling om forsøget på at forene indre ro og ydre ekstravagance.
Af Laura Bredsdorff Hauch.
Forfatteren til den uovertrufne, socialrealistiske vampyrhistorie om at blive voksen, LAD DEN RETTE KOMME IND, har skrevet en ny, uafrystelig roman.
Af Anna Møller.
Sammenlægningen af Clemens Meyers to bøger er en hvirvlende fortælling om fortabte eksistenser i det genforenede Tyskland. Man er som læser fuldt forvisset om, at der for hver af disse skæbner ingen lykkelig slutning er at finde. Det er direkte deprimerende. På en fascinerende måde.
Af Louise Holm.
Morten Chemnitz debuterer med frostklare og stilfærdigt vidunderlige linjer. Det bliver muligt at se solen, træerne og havet ‘sent i det tidlige forår’. Grammatikken forskyder sig, og farverne og tingene indgår i et fint følt relationsspil, mens et ensomt ‘Jeg’ næsten ikke er der.
Af Lean Pejtersen.
Med lige dele dårlig samvittighed og nøgtern ømhed maler Martin Glaz Serup et poetisk portræt af sin døde mor. ROMERSKE NÆTTER er en sjovt alvorlig og alvorligt sjov læseoplevelse.
Af Martin Lykke Nielsen.