1463 resultater
Henrik Have afsporer litteraturens tog sortsnakkende, absurd, sjovt. Det er svært at holde af hans digte, men det er sværere ikke at holde af dem.
Af Martin Lykke Nielsen.
Det påstås i pressematerialet, at LOU! er noget så sjældent som en tegneserie til tween-piger, men efterhånden som anmelderen læste sig igennem de tre bind der indtil videre er kommet på dansk, begyndte han at tvivle på, om ikke LOU! var skrevet til danske mænd over 30?
Af Christian Jess Mark.
MINNA MANGLER ET ØVELOKALE er en af de bedste bøger, jeg har læst. Ikke bare i år, men i lang tid. Den er uovertruffen som formeksperiment, et rørende og velskrevet portræt af en kvinde i krise og samtidig et præcist og satirisk portræt af kulturverdenen.
Af Anna Møller.
Usentimental slægtsroman om DDR har lært af historien og bliver nede på jorden.
Af Mille Klemmensen.
Irmelin Prehn prosadebutterer med en ‘miniroman’ sammenstrikket af aldrig over en side lange prosastykker om de uoverskuelige konsekvenser, det har for en ung kvinde at elske en mand, flere mænd.
Af Lean Pejtersen.
Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss har begået et sort/hvidt mesterværk i billedbogsformat om at miste sig selv midt i sorgen, om at forvandles og forkrøbles af hævntørst og om at finde sin vej og sig selv igen.
Af Charlotte Hitzner.
Holistisk gavebog fra religionssociologen Iben Krogsdal og illustrator Pia Blak er mere morale end velskrevet fortælling om tre håbefulde træer.
Af Anna Møller.
Selv om den ikke giver svar på, om det ville være en fordel eller ej, hvis vi udviklede vinger, er Morten Søndergaards nye digtsamling en udforskning af kroppen og verdens grænser. Det er en virtuos legende nysgerrighed, der driver sproget. Det er fedt!
Af Mona Munck-Lindblom.
Anne B. Ragdes store popularitet kan ud fra denne bog undre. Historien om en norsk opgang i 1960’ernes boligblokke vrister sig aldrig fri af klichéer, flade figurer og tamt sprog.
Af Gudrun Hagen.
Anden bog i Jan Guillous historiske serie, der startede med BROBYGGERNE, er fyldt med forbudt kærlighed, krig og kunst. Til trods for de dramatiske rammer når fortællingen aldrig større højder, og karaktererne bliver aldrig andet end navne i en bog.
Af Mette Skovdal Clausen.