1463 resultater
VERDENSAMLEREN er en flerstemmig fortælling om en excentriker, hvis vidensbegær og behov for konstant at undersøge og kortlægge det ukendte, gjorde ham til en ekstraordinær samler. En samler af kulturer, menneskelige relationer og landkort – en samler af verdener.
Af Kåre Moll Christiansen.
Pia Tafdrup skriver poesi som i de gode gamle dage, da et landskab ikke bare var et landskab, men en sjæletilstand. Det mest irriterende ved hendes digte er, at de er så satans digtagtige.
Af Martin Lykke Nielsen.
Degners sprog er legende let og bobler lystigt og let-rablende derud af, mens både indhold og tilsyneladende måden, hvorpå skriften har fundet sin form, er kompliceret og indviklet.
Af Anna Møller.
Kan man skrive om danskere i krig anno 2007, så alle os, der aldrig har sat vores ben i en krigszone, kan spejle sig i soldaternes dagligliv? Svaret er ja.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Pia Juuls poesi er lun og cool og finurlig og fed. Kort sagt, den er juulsk.
Af Martin Lykke Nielsen.
Sebastian Barry lader Lilly fortælle mere, end hvad der kan nås på de sytten dage, eller 237 sider, der udgør DAGE MED LILLY.
Af Mona Munck-Lindblom.
Små veloversatte lækkerier fra Ruslands to største romantikere. Siderne drypper af sublim længsel, orientalske haremskvinder og svævende dæmoner. Det er som det skal være.
Af Troels Hughes Hansen.
Verdensøkonomien er ude i den største krise nogensinde og Kinas nye guldalder er begyndt. DE FEDE ÅR er knap nok fiktion.
Af Jonathan Bugge Harder.
I en strøm af erindringer mødes sprudlende begær og melankoli og former en fin og velfortalt beretning om at vokse op i en tid, hvor politiske holdninger får folk til at forsvinde.
Af Simon Lykke.
BABY JANE er, som Sofi Oksanens andre romaner, en velskrevet og bevægende indføring i et ubehageligt og tabuiseret emne – denne gang depressionens kvælende væsen.
Af Sofie Helqvist.