769 resultater
Forfatteren til POPULÆRMUSIK FRA VITTULA har skrevet en katastroferoman. Hvis han havde halveret antallet af karakterer og metaforer, havde den sikkert været dobbelt så god.
Af Viggo Bjerring.
Nicola er sindssyg, eller også er han ikke. Man er i tvivl, og dét er en stærk pointe i Ascanio Celestini tragikomiske samfundssatire DET SORTE FÅR.
Af Mathias Ebbesen Jensen.
I FORBANDELSEN formår Peter Tudvad at forene fiktion og virkelighed i en indsigtsfuld fortælling om tænkeren Kierkegaard og de indre konflikter, der lå til grund for hans forfatterskab.
Af Mette Skovdal Clausen.
I HARZEN-SANGER holder både fugle og mennesker op med at synge. Charlotte Weitze har skrevet en symboltung roman, som alligevel glider (fjer)let ned.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Nok genrebetegnes TRE TRIN TIL HELVEDE ’roman’, men den kunne snildt kaldes en ode til fortællerens mormor. Eller en litterær synders bekendelser. For mormor er god, og litteratur ondskab. Kommer det til indholdet, er det derimod sprogperlernes skyld at fortællingen ikke blot er en tom muslingeskal.
Af Mona Munck-Lindblom.
Mor og fodbold. Det kunne der godt komme en sjov bog ud af. Men på trods af megen sproglig finurlighed og en overdådig portion sort snak, bliver INGEN KUNST aldrig rigtig vedkommende for de uindviede.
Af Jonathan Bugge Harder.
Forfatteren til den uovertrufne, socialrealistiske vampyrhistorie om at blive voksen, LAD DEN RETTE KOMME IND, har skrevet en ny, uafrystelig roman.
Af Anna Møller.
Hugos episke storroman om Jean Valjeans komplekse moralske univers tåler bestemt en renæssance. Det er en følelseladet rejse ud i romantik, politik og ikke mindst retfærdighed og menneskelighed.
Af Laura Bredsdorff Hauch.
I sin nye samtidsroman er Morten Sabroe lige så skarp som de skyts han kaster mod alle samfundslag i osteklokken Danmark. Og i byen OS, hvor det ikke er lykkes 9/11 at vække byen OS fra deres søvndyssende selvoptagethed.
Af Mona Munck-Lindblom.
Sandheden skal man som bekendt høre fra børn og fulde folk, og det er præcis denne ’råt for usødet’-stemning af essens og no bullshit, der gør JUNKIE til så stor en læseoplevelse.
Af Gudrun Hagen.