162 resultater
Der er litteratur og Litteratur. Stephen King skriver ikke Litteratur. Det ved han godt. Og blandt andet derfor er OM AT SKRIVE en virkelig god bog om forfatterskabet.
Af Mette Hammerich Caserta.
Med finalen af sin fuldblodspoetiske trilogi om Drengen på Island for 100 år siden slår Jón Kalman Stefánsson fast, at kærlighed, natur og kunst er det, der får mennesket til ikke bare at leve, men faktisk at overleve.
Af Anne Vindum.
Misforstået forfatter går bersærk. Idéen er sjov, men det bliver lige lovlig farceartigt i Erlend Loes seneste roman.
Af Marie Hauge Lykkegaard.
Hermed et sidste besøg hos Ystads evige beskytter, Kurt Wallander. Han er indbegrebet af sympatisk, historien er hverken overraskende eller forudsigelig og stemningen er intet mindre end råhyggelig.
Af Mette Skovdal Clausen.
Kaninerne formerer sig i baghaven, og Allans far er stadig et røvhul. I sin tredje bog om Allan Jensen hiver Jepsen det store pasticheskyts frem for endnu engang at dvæle ved byen Gram.
Af Sine Frejstrup.
Mia Degners anden udgivelse er en ambitiøs, sprogspændt og alvorlig samling tekststykker. Forløbene peger på Holocausts patetiske efterklang, men rammer den visse steder også selv.
Af Nanna Storr-Hansen.
I Katrine Marie Guldagers SAMLEDE NOVELLER blander teksterne sig i ét råb om livets bump og menneskets manglende evne til at bekæmpe dem. Det er rigtig godt. Og for meget.
Af Mona Munck-Lindblom.
Kinesisk-amerikanske Yiyun Lis mesterlige fortællinger er fulde af onkler og bedstemødre, hemmeligheder og sorg fra et Kina, der er splittet mellem fortid og fremtid.
Af Felix Rothstein.
Den nyeste bog til at behandle det stadig blødende samfundssår efter 22. juli 2011 gransker mange vigtige spørgsmål, men forfatterens eget svar fremstår tvivlsomt og utimet.
Af Sidsel Kirstine Harder.
Kunsten skal være en naturlig del af menneskets hverdag! Sådan lød Kasper Heibergs idealistiske devise i 1960’erne. Ordene har runget lige siden, men er næppe blevet lettere at efterleve.
Af Amalie Frederiksen.