162 resultater
Feministen Gina Wynbrandt tegner sig ind i hede debatter om sex, kønsroller og om kvindekroppen. Hendes univers er lidt til en side, lidt for meget og 100 % hendes eget.
Af Henriette Klejs Engelberg.
Et angiveligt bortkommet bogmanuskript skrevet af Peter Laugesen i 1979 er genopstået og udgivet nu 38 år senere. Nyt gammelt Laugesen er oprivende læsning.
Af Søren Langager Høgh.
Lars Noréns over hundrede sider lange monolog udforsker et udsigtsløst sted, hvor alt flyder sammen i en endeløs ordstrøm.
Af Simon Holm Pedersen.
LEIPZIGER TAGEBUCH er et fint fortalt, men lidt for spinkelt portræt af en ung og anstrengende hovedperson, som man alligevel ikke kan lade være med at heppe lidt på.
Af Laurits Nikolajsen.
Det er ligeså usundt, som det lyder. Genudgivelsen af Pamela Moores coming of age-roman fra 1956 byder på tidløse billeder og sproglige skuffelser.
Af Mette Skovdal Clausen.
Sternbergs seneste bog er både tænksomt konstrueret og fuld af udsyn. Men den savner noget af den opslugthed, der gjorde dens forgængere så medrivende. Citat (…) meget af det jeg tænker over kan ikke bruges dér hvor jeg er overflødige områder med pinkoden til et kreditkort jeg har om 1000 år og den nøjagtige viden… Læs mere
Af Victor Ovesen.
Tine Høeg skriver indimellem hjerteskærende, indimellem lidt kedeligt, om en affære mellem to pendlere.
Af Thomas Rude Andersen.
Thomas Korsgaard har fået meget ros for sin debutroman, og det er ikke ufortjent. Dog virker teksten mere som et terapeutisk projekt end et litterært mesterværk.
Af Henriette Klejs Engelberg.
I en kritik, der behandler snart sagt alt i hans samtid, formulerer den polske forfatter Witold Gombrowicz i sin dagbog et kunstnerisk projekt, der også er en livsfilosofi.
Af Simon Holm Pedersen.
Der er ikke meget håb i Caspar Erics ret så gode, men også lidt ujævne, digtsamling nummer tre, der sorgfuldt og vredt skriver om depression, selvmord og sproglig afmagt.
Af Laurits Nikolajsen.