315 resultater
Det er ligeså usundt, som det lyder. Genudgivelsen af Pamela Moores coming of age-roman fra 1956 byder på tidløse billeder og sproglige skuffelser.
Af Mette Skovdal Clausen.
Sternbergs seneste bog er både tænksomt konstrueret og fuld af udsyn. Men den savner noget af den opslugthed, der gjorde dens forgængere så medrivende. Citat (…) meget af det jeg tænker over kan ikke bruges dér hvor jeg er overflødige områder med pinkoden til et kreditkort jeg har om 1000 år og den nøjagtige viden… Læs mere
Af Victor Ovesen.
Tine Høeg skriver indimellem hjerteskærende, indimellem lidt kedeligt, om en affære mellem to pendlere.
Af Thomas Rude Andersen.
Thomas Korsgaard har fået meget ros for sin debutroman, og det er ikke ufortjent. Dog virker teksten mere som et terapeutisk projekt end et litterært mesterværk.
Af Henriette Klejs Engelberg.
I en kritik, der behandler snart sagt alt i hans samtid, formulerer den polske forfatter Witold Gombrowicz i sin dagbog et kunstnerisk projekt, der også er en livsfilosofi.
Af Simon Holm Pedersen.
Der er ikke meget håb i Caspar Erics ret så gode, men også lidt ujævne, digtsamling nummer tre, der sorgfuldt og vredt skriver om depression, selvmord og sproglig afmagt.
Af Laurits Nikolajsen.
Bjelke is back. Nu kan man igen fryde sig over Henrik Bjelkes ordorgier i tekstudvalget DET ABSOLUTTE NÆRVÆRS DELIRIUM.
Af Joachim Sømark.
Irakiske Hassan Blasim blander det utrolige og det råt realistiske i sine noveller om flugt, vold og diktatur, der altid også handler om fortællingen selv.
Af Simon Holm Pedersen.
ÅRENE er en slægtsroman, der viser den engelske middelklasses sæder og vaner fra 1880 til 1930. På trods af det poetiske sprog er den lidt af en ørkenvandring.
Af Henriette Klejs Engelberg.
Det flyder med kropsvæsker, stoffer og nedbrudte kroppe i Niels Henning Falk Jensbys voldsomme debutroman, TECHNO, der er en velskrevet rejse ind i ukendte rum.
Af Laurits Nikolajsen.