315 resultater
Under ironien er Vila-Matas’ roman en intelligent, underholdende og stilistisk overlegen roman om at skrive og leve i Paris, og om hvordan man lærer at holde livet – og sig selv – ud.
Af Magnus Friis.
Det vrimler med tvillinger, fordoblinger og forskydninger i Madame Nielsens fjerde roman THE MONSTER, der trods sin gentagelsestrang på ingen måde er kedelig.
Af Signe Anker-Møller.
Erindringen bøjes til det yderste i von Rezzoris mesterligt sprudlende og tvetydigt jødehadende vidnesbyrd fra en verden i opløsning.
Af Laurits Nikolajsen.
Monica Isakstuen skriver præcist og uden omsvøb om en kernefamilie i opløsning og det instinktivt unaturlige i at dele et barn. Det er råt, og det er rasende godt.
Af Line Zachariasen.
’Fascineret, lydhør, forelsket, overtaget, grådig og hengiven’. Martin Bastkjærs beskrivelse af Amalie Smiths forfatterskab siger også noget om hans egne essays forhold til litteratur.
Af Sofie Damgaard.
Hiromi Itōs poesi rummer modbydelige motiver og triste tematikker. Den er på én gang en smuk fortælling om migration og familierelationer og en poetisk pærevælling af levende lig og vilde planter.
Af Amalie Schelde.
En historienørd med angst for fremtiden formidler videnskab og oplysning i en flydende fortælling. Over 240 sider og 118 fodnoter forlader Kristian Leth sin fremtidsfrygt og inviterer læseren til at gøre det samme.
Af Søren Engelbrecht.
’Hvis du leder efter perfektion, vil du aldrig blive tilfreds’ lyder et citat i Lev Tolstojs værk ANNA KARENINA. Perfektion er dog netop, hvad du finder i denne roman.
Af Maria Krogh Jensen.
Hollandske Nescios stilfærdige verdenslitteratur er for første gang oversat til dansk. Hans hyldest til kunstersjælen og formålsløsheden er ligeså kærkommen i dag, som da han skrev den.
Af Magnus Friis.
JEG ER GRÅHVID tager os med ind i psykosens forvrængede virkelighed. Det er forvirrende og sygt, men også ærligt, voldsomt og velskrevet.
Af Line Zachariasen.