Da der gik skandale i politikken – Pernille Boye Koch og Tim Knudsen – ANSVARET DER FORSVANDT
Embedsmænd skal i stigende grad kunne tænke politisk, og de presses til at overtræde loven for at fremme egen karriere. Det er konklusionen i Koch og Knudsens bog om de mange ministerskandaler.
Citat
Politisk-strategiske overvejelser må ikke trumfe normer om lovlighed og saglighed. Her tyder meget på, at der er brug for en aktiv indsats i ministerierne for at styrke en sådan kultur. Der er formentlig et stykke vej endnu.
Skandalerne om den falske oversættelse af Jægerbogen, de statsløse palæstinensere og behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag. Løgne over for Folketinget om årsagen til et aflyst besøg på Christiania og overbetalte privathospitaler. I de seneste år har medierne med jævne mellemrum kunne afsløre en lang række pinlige ministerskandaler.
Og måske er det ikke helt tilfældigt. Ihvertfald ikke hvis man spørger de to samfundsforskere Pernille Boye Koch og Tim Knudsen. I bogen ANSVARET DER FORSVANDT gennemgår de en række af de seneste års store skandaler og konkluderer, at den traditionelle embedsmandsrolle er under pres. Hvor det traditionelt var embedsmandens rolle at sørge for, at landets love blev overholdt, så stilles der i dag langt højere krav til politisk tæft blandt embedsværket.
Pernille Boye Koch er lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet og Tim Knudsen er professor emeritus i Statskundskab ved Københavns Universitet. I bogen giver de et samfundsfagligt og juridisk indblik i såvel embedsmandsrollen, embedsmandsansvaret og ministeransvaret før og nu.
De konkluderer, at der er sket et skred. Hvor det traditionelt var embedsmandens rolle at være en slags ‘lovens vogter’, der sikrede, at ministeren ikke overskred sine magtbeføjelser, så har embedsmænd i dag fået en mere politisk og rådgivende funktion. De er med til at lægge politiske strategier og fungerer i højere grad som sparringspartnere for ministre, hvilket illustreres ved stillingsopslag, hvor det blandet andet kræves, at en kommende departementschef har ‘politisk tæft’.
Dertil kommer, at embedsmænd i dag skifter stilling langt oftere, og at det altså ikke længere er normen at følge en fastlagt karrierevej i ministerierne. Det har medført, at der blandt embedsværket er kommet et øget fokus på egen karriere. Den enkelte embedsmand frygter at blive fortrængt af for eksempel spindoktorer, og i sin egen karrieres interesse, gør han derfor alt, hvad der står i hans magt, for at imødekomme politiske ønsker. Det gælder også, når det ikke er foreneligt med loven.
De to forfattere illustrerer dette skred ved at gennemgå seks at de seneste års største skandalesager. Vi bliver for eksempel taget igennem skandalerne om den falske oversættelse af Jægerbogen, behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag og statsløsesagen. Disse sager har ifølge forfatterne det tilfælles, at de bliver opdaget tilfældigt og for sent, ligesom de sjældent bliver afsløret af dem, der egentlig har til opgave at føre tilsyn, som for eksempel Rigsrevisionen eller Ombudsmanden. Statens officielle fejlretningsprocedurer mangler altså den nødvendige styrke, ligesom det ofte er vanskeligt eller nærmest umuligt at pålægge aktører ansvaret for lovovertrædelserne.
Heldigvis nøjes de to forfattere dog ikke med at redegøre for skandaler. De kommer også med en række forslag til ændringer, der kan bidrage til at nedbringe antallet af skandalesager i fremtiden. De foreslår for eksempel øgede kontrolmuligheder til Folketinget, samt at ministere i fremtiden får særligt politisk udpegede medarbejdere, der kan aflaste de øvrige embedsmænd for politisk rådgivning og derved styrke respekten for de traditionelle embedsmandsdyder som saglighed og lovlydighed.
ANSVARET DER FORSVANDT er en velskrevet og velunderbygget bog. Især gennemgangen af de konkrete skandaler er spændende læsning, men eksemplerne bliver taget til et højere niveau med den saglige gennemgang af embedsmandsroller og ansvarsfordelig. Dertil kommer, at forfatterne bidrager med løsningsmuligheder frem for bare at pege på problemer. Selvom en egentlig løsning nok har lange udsigter, så er bogen spændende og relevant læsning og et godt udgangspunkt for en væsentlig debat.
