Da jeg’et ville myrde selvet – Henrik Nordbrandt BESØGSTID


Digte kan være smukke. Digte kan være morsomme. Digte kan være grimme. Digte kan være beåndede. Digte kan være galdeopstød på vers. Henrik Nordbrandts digte i BESØGSTID er det hele på en gang.

Digt

Huskeseddel

1.
Hver sjæl ånder ene og alene
for kroppen, den hader
men har solgt sig selv til
for at kunne dø.

2.
Så længe mit skelet
ikke går fra mig
bliver jeg aldrig ensom.

3.
Når jeg vender tilbage til havet
bliver det uden mig.

– Genkendelsen glæde
eller sødmen
ved det uigenkendelige
Hvilket tragisk valg
siger jeg

Sådan begynder digtet ”Hamlets stammen” i Henrik Nordbrandts nye digtsamling.
Men tragedien udebliver for læserne, for der er både genkendelse og nye motiver.

Nogle af de centrale temaer i Nordbrandts forfatterskab er roller, identitet og forveksling. De var på spil i Nordbrandts seneste digtsamling, som hed PJALTEFISK. En pjaltefisk er god til at camuflere sig. Den spiller noget andet, end det den er.

Også BESØGSTID kredser om disse temaer. Her erjegmig og selv tre størrelser, der ikke vil forenes. I ”Hamlets stammen” er jeg’et fjernt og vil ikke komme hjem til selvet. Til sidst begynder selv selv at tvivle på selv, som i ”Smålandsk”. Det er ikke bare en fantastisk leg med sproget, men en række billeder de allerfleste mennesker kan nikke genkendende til – til splittelsen og fremmedgjortheden.

Men Nordbrandt har meget mere at byde på, og BESØGSTID er en usædvanligt alsidig digtsamling. Nordbrandt lufter sine idiosynkratier for bl.a. rim og flertallet med en gammelmands-bitterhed, der gør det hele grinagtigt. Han beskriver religionernes tomhed med enkle og smukke billeder, og i sin uendelige rejse forbi steder, han ikke hører hjemme, når han forbi Sverige. Her forberedte digterens jeg en nat sit selvmord (eller selv-mord?)

Alt i alt kan jeg kun anbefale, at man giver sig selv lidt besøgstid hos Henrik Nordbrandt, som er på besøgstid hos sig selv.

Til sidst en indrømmelse: Jeg må blankt indrømme, at jeg er uegnet til at anmelde Nordbrandt-digte. Jeg er nemlig stærkt forudindtaget. For det var Nordbrandt, der lærte mig at elske lyrik – i hvert fald hans, og det giver ham en særlig ophøjet position hos mig. Men i det mindste har jeg gemt min indrømmelse til nu. Så du ikke blev forudindtaget over min forudindtagethed.

Skrevet af Rebekka Byberg

Rebekka Byberg er en knivskarp historiker med speciale i moderne europæisk historie og politik. Men historie og politik er jo ikke alt, så man kan også finde hende hjemme i lænestolen med en skønlitterær bog (fra Lykke-Per til Harry Potter), i biografen (fra Coen-brødrene til Bollywoodbaskere), til en koncert (rock"n"roll) eller på en badmintonbane (fra spektakulær offensiv til systematisk defensiv).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *