Dagbog fra spærreilden – Ernst Jünger I STÅLSTORMEN
Efter mere end 90 år er Jüngers sublime krigsoptegnelser nu endelig tilgængelige på dansk. Bogen fremstår frisk og udhvilet efter sin lange rejse og tilbyder sin læser et veritabelt bombardement af sanserne. Man tager imod med kyshånd.
Citat
Indimellem blev øret fuldstændig bedøvet af et flammeoplyst helvedesbrag. Så vakte en uafbrudt skarp hvislen atter det indtryk, at hundredvis af halvkilos vægtlodder kom susende gennem luften med en ubegribelig hastighed. Indimellem slog en blindgænger ned med et kort, tungt stød, så jorden omkring en skælvede. Shrapnels eksploderede i dusinvis som nytårsknallerter, strøede deres små kugler ud i en tæt sky, og hylstrene fulgte hvæsende efter. Når en granat slog ned i nærheden, regnede det ned med skidt, og splinterne borede sig hårdt ned i jorden.
Men det er lettere at beskrive lydene end at udholde dem, for i ens bevidsthed forbindes hver eneste lyd af svirrende jern med forestillingen om døden, og således sad jeg i mit hul med hænderne for øjnene, mens mine tanker kredsede om alle de tænkelige måder, man kan blive ramt på. Man kan bedst sammenligne sine følelser i en sådan situation med at være bundet helt fast til en pæl og uafbrudt blive truet af en fyr, der svinger en tung hammer. Det ene øjeblik er hammeren løftet, klar til at blive svunget, det næste suser den tæt forbi ens hoved, så rammer den atter pælen, og splinterne flyver – akkurat sådan opleves det at være udsat for kraftig beskydning uden dækning.
Den tyske forfatter Ernst Jünger levede fra 1895 til 1998 og blev således over 100 år gammel. Flere gange under læsningen af hans fantastiske krigsbeskrivelser fra Første Verdenskrigs sirligt indsnoede helvede af skyttegrave må man derfor måbende bladre tilbage til informationsflappen for at forvisse sig om, at man virkelig har set rigtigt.
Fordelt på hele krigen rammes Jünger mere end ti gange, og engelske shrapnels og geværkugler pifter omkring ham, forbi ham og igennem ham. Manden bliver gennemhullet som en si og rejser sig stadig gang på gang for at puste blodet ud af sin gennemhullede lunge og vælte videre frem mod fjenden. Efter en god dags myrderier holder han af at sidde og bappe lidt pibe, mens han bladrer lystigt i den europæiske højkulturs mesterværker og skriver lidt henkastet i sin dagbog. Disse optegnelser udkom i redigeret form i 1920, og nu har vi endelig fået dem på dansk.
Ernst Jünger bliver således den levende og potente gendrivelse af filosoffen Walter Benjamins påstand om, at de hjemvendte fra Europas slagmarker ikke var blevet rigere, men fattigere på den erfaring, som kunne deles med andre. Jünger er blevet rigere. Han er blevet døbt og salvet i spærreilden, og han kan give det videre til sin læser, så man henrykkes og frastødes på samme tid.
Det smukkeste og mest foruroligende greb, Jünger bruger i sin fortælling, er den sammensmeltning af indtryk, som sker både for soldaterne på slagmarken og for den litteratur, forfatteren formår at omsætte de mudrede stormløb til. Da soldaterne ankommer til fronten er det for Jünger, som skete der en sammensmeltning af individuelle viljer til én organisme. De konstante granatnedslag er således blot en gigantisk hammer, som hårdt og kyndigt smeder et kampberedt kollektiv ud af de enkelte krigeres råmateriale.
Samtidig kobles Første Verdenskrigs gru med den europæiske højkultur, som krigen i manges øjne fornægtede. Jünger lader ’en maskingeværsalve passere hen over sig som en toneskala’, og de uhyggelige baner af ild mod den kulsorte himmel føles, opfattes og sanses af jeget som lyden af en bratsch. I det glimrende efterskrift af Adam Poulsen, finder man ud af at Jünger var meget bevidst om dette ’stereoskopiske blik’, hvor flere forskellige sansekvaliteter bliver aftvunget den samme genstand. Disse sammenføjninger er noget af det, som gør, at I STÅLSTORMEN fortjener sin klassikerstatus.
Mange af Jüngers formuleringer om blod, ære og krigerkultur er selvsagt blevet uhjælpeligt besmittet af nazisternes forbrydelser, men hans værk kan og bør stadig læses som et sjældent og voldsomt indblik i en radikalt anderledes virkelighed. Det skal stor litteratur kunne.
Ernst Jüngers liv strakte sig over et århundrede. Hans værk vil klare mere end ét, og især når vi nu på dansk har noget, som ligner en definitiv oversættelse i første hug. Stærkt!
