Dagen før dagen – Roskilde Festival 2009
Poesien lader vente på sig endnu en dag, inden det i morgen går løs på Lounge-scenen. Men LitteraturNus udsendte lader sig ikke slå ud af den slags petitesser og prøver i stedet ihærdigt at opstøve noget poesi på campingarealet og i mediebyen.
I dag begynder koncerterne. Kl. 17.00 vil frådige horder af headbangers, feinschmeckere, teknotosser og bølger af brølende betalende gæster skylle ind over festivalpladsen. For LitteraturNu er det dog kun dagen før dagen inden Palle Sigsgaard – som det første forfatternavn – kl. 10.00 fredag formiddag skyder Roskildefestivalens omfangsmæssigt beskedne, men interessante litteraturprogram i gang.
Det betyder imidlertid ikke, at folk med litterære tilbøjeligheder ikke allerede kan få sig et lille fix af gyldne ord (eller det burde det da i hvert fald ikke) – der er i skrivende stund op mod 80.000 kreative og energiske unge hoveder samlet her på græsmarken lidt uden for Roskilde by. Et eller andet må de da kunne diske op med?
Teltpoesi?
Første destination er campingarealet. Enhver, som har kastet et blik hen over området vil vide, at det er et af den menige festivaldeltagers ynglingsbeskæftigelser at udsmykke telte og pavilioner med bevingede ord. 98 % af budskaberne, som undertegnede stødte på under en længere vandring gennem området, vidner dog om, at blandingen testosteron og bajere ikke er det mest befordrende for kreativiteten. Det bugner med vulgære enstavelsesord; frekvensen af ”røv” og ”pik” er højere end i en Henry Miller-roman og metoderne til at lokke piger til lejren ca. lige så subtile som hos Millers hovedpersoner. ”Free hugs” var det mest raffinerede, jeg observerede – det mindst raffinerede vil vi ikke tilsmudse læsernes hornhinder med her…
Enkelte lejre har dog lagt mere kreative ressourcer i at gøre sig bemærket på et sted, hvor overvældet af sanseindtryk meget hurtigt kan gå hen og gøre én immun. Intertekstuelle referencer er jo altid en god postmoderne måde at vække øjeblikkelig genkendelsen på, f.eks. har karatebøffen Van Damme en hel lejr dedikeret til sin celluidkunst.
Men ak; man leder forgæves efter lejre, hvor folk er klædt ud som fordrukne irske poeter eller shakespeareske helte og skurke. Dog siger rygtet, at der skulle være en krimi-lejr, hvor der dagligt udspiller sig nye mordmysterier… Og så overværede undertegnede desuden en ung mand, som bøvsede alfabetet – det er vel også en slags litteratur, eller hvad?
Who’s Ben?
I journalistmekkaet, Mediebyen, finder jeg endelig noget af den sproglige underfundighed, som jeg har savnet på campingområdet. I et lettere hengemt træ ser jeg en ophængt papsiluet af en fugl, hen over den en taleboble med ordene:
-Ben joined the group ”kill all small and cute animals”. Remove Ben as friend?
Interessant og lettere mærkværdigt. En lille vandretur i området bekræfter min mistanke om, at der er noget konceptuelt på spil. Jeg finder fem andre taleboblefugle, som tilsammen med et perfekt øre for facebook-lingo tegner et foruroligende og skitseagtigt portræt af verdens værste Facebook-ven, Ben.
-Ben went from being ”single” to ”super single and lonely”.
-Ben wrote on your funwall “You´re no fun”.
-Ben is masturbating to your sister´s profile photo.
-Ben will never get used to mankind´s sandwiches.
Hvad sidstnævnte lige præcis betyder, har jeg ingen ide om, men i al sin indforståede meningsløshed fanger den Facebooks kommunikationsformer, så man ikke er i tvivl. Postmoderne, intertekstuel, ultrakort, morsom og ung med de unge. Det må være dagens bedste (og eneste overbevisende) bud på en festivalpoesi, indtil den rigtige digterkreerede slags begynder i morgen formiddag. Og den glæder vi os til på en festival, hvor sprogperlerne indtil videre kun hænger på træerne.
