Af | 28. februar 2008

Dagligt mindst to timers rask bevægelse i fri luft – Arthur Schopenhauer KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG

Kroppens sundhed er step number one i Schopenhauers kulsorte selvhjælpsbog, hvor lykken defineres som mindst mulig smerte.

Citat

Leveregel nr. 20
At give udtryk for vrede eller had i ord eller miner er unyttigt, det er farligt, uklogt, latterligt, gement. Vrede eller had bør man altså overhovedet ikke vise på anden vis end gennem handlinger. Sidstnævnte vil man kunne gøre så meget desto mere fuldkomment, som man fuldkommen har undgået førstnævnte.

Leveregel nr. 49
Definitionen på en lykkelig tilværelse ville være: en sådan, som ren tobjektivt betragtet – eller (eftersom det her komme an på en subjektiv dom) ved kølig og moden overvejelse – afgjort ville være at foretrække frem for ikke-væren (…)

Er man blandt dem, der forbinder Arthur Schopenhauer med stenhård depression, vil man sandsynligvis opleve en kraftig blodtryksstigning ved synet af KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG, hvis syretrip-agtige malebogsomslag prydes af en jovialt smilende ’Hold dig munter’-smiley og små svansende tændstikmænd.

Men bare rolig. Undertitlen lyder ’50 gode råd til en tålelig tilværelse’, og allerede på en af de første sider kan man læse, at lykken slet ikke findes i virkeligheden, men kun den ’komparativt mindre smerte’. Det, der virkelig findes, er smerte, lidelse, sygdom og bekymring.

Schopenhauers forståelse af lykke ligger lysår fra de seneste års såkaldte lykkeforskning, og bogens sortsind vil kunne få Tor Nørretranders’ resterende hår til at visne bort på et nanosekund. I KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG er der ingen ’forventningens glæder’ og ’hverdagens små oaser’. Godt nok skal man ifølge eudaimonologien, som Schopenhauer kalder sin lykkevidenskab, leve i nuet, men kun for så vidt, at man ikke tager forskud på fremtidens følelsesreserver, dvs. ikke giver sig hen i tøjlesløs jubel eller dyb fortvivlelse. Jo mere bevidst- og perspektivløst du forstår at slæbe dig gennem tilværelsen, desto mindre risiko er der for, at du ender med røde tal på bundlinjen. Sæt ikke for høje mål, og læg ej for mange planer, thi du dør sandsynligvis før tid. Bedst betaler det sig (som man kan læse i Leveregel 40) at se sort på tilværelsen og vente det værste, for da er der størst mulighed for at blive positivt overrasket.

Grundlæggende handler lykken dog om at erkende sin sande, individuelle karakter, som ligger i kim dybt i sjælens indre. I lyset af denne romantiske ‘lykken kommer indefra’-filosofi er det lettere overraskende, at lykkens årsag i høj grad tilskrives noget rent yderligt: kroppens sundhed. Vi bør, skriver Schopenhauer i Leveregel nr. 13, efterstræbe ’den høje grad af fuldkommen sundhed’. Dette opnås ved at undgå for store udsvævelser og anstrengelser, og – ikke at forglemme – ved ’dagligt mindst to timers rask bevægelse i fri luft’.

KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG er overordnet set – takket være Schopenhauers ufattelige kynisme – en ganske interessant oplevelse. Dog bærer udgivelsen for meget præg af at være en omgang posthumt udgivne fragmenter. Der er en del gentagelser og ukommenterede, brudstykkeagtige citater, og det går ud over den filosofiske stringens og værkmæssige helhedsværdi. Det bliver ikke bedre af, at Informations Forlag tydeligvis har tænkt bogen som underholdning og i den forbindelse har sparet på redaktionsomkostningerne til fordel for en (alt for) kæk indpakning. Bogen er afskyelig, layoutet uprofessionelt og forordet tvetydigt (hvornår er denne bog f.eks. oprindeligt udgivet, og på hvilket sprog?). Alt i alt en komparativt mindre fornøjelse.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Filosofi,

Læs også