Damebladsporno i litterær afklædning – Kristina Stoltz ET KØD
Kødet er letpåklædt, når Kristina Stoltz tager den store tur rundt i penetrationsvarianterne. Med svulmende kønsorganer, kulørte kulisser og bagagen fuld af klicheer.
Citat
Therese havde set ham nøgen hundredvis af gange, også efter at han var blevet moden, men det var først nu, hun rigtigt forstod, at kroppen overfor hende ikke længere tilhørte et barn, men en ung mand. En ung mand, der vækkede hendes begær så kraftigt, at hun fik lyst til at røre ved ham. Hun skyndte sig at tørre ham på ryggen og løb ud af badeværelset.
Kravet til erotiske fortællinger må ret enkelt være, at det fungerer. Sidder man gispende og glemmer skriften? Bladrer man med ivrige hænder og farer sammen for ikke at blive taget i hengivelse til kroppe med drivende safter? Det gør man til tider sammen med Kristina Stoltz. Der er knald på ET KØD, og hendes karakterer er handlende og begærlige – de griber ud efter svulstige pikke, klemmer brystvorter og hiver hinanden i kønsbehåring. Det er skamløst udleveret – og ufrivilligt morsomt.
For klicheerne er linet op, når Stoltz ihærdigt bevæger sig rundt i det seksuelle mulighedsrum. Der er siamesiske tvillinger med fælles underliv, østeuropæiske lærermestre i elskovskunst og afrikanske massører. Ude i Dyrehaven ophidser en magisk kreds af skovdyr nattens femme fatale, før kronhjorten får hende til at skrige af nydelse. De er på taget i et revolutionshærget Kairo og bagerst i et legehus, hvor slanger, fraskilte og enøjede buschauffører tager de flotte, slanke piger, som var det deres ret. Det er nutidigt, vidtfavnende og insisterende på, at hver fortælling skal være grænsesøgende på sin helt egen måde.
Men hvorfor er det lige, at det er erotik og ikke bare velklædt porno? For gennemgående præsenterer ET KØD pornoens udvendige seksualitetsforståelse, der dyrker kroppens visuelle og rumlige udfoldelse. De kvindelige hovedpersoner må hele tiden mærke deres nedre læber blive våde, og mændene deres svulmende lem i bukserne. Der er sjældent tanker imens, og endnu sjældnere følelser. Historierne er bare beskåret blødere end i pornoblade, så forhistorier etableres med et væld af unødvendig information. Læseren bliver trukket igennem overflødige fortællinger om folk, der er fraskilte, undfanget på sprogferier og i færd med at skrive speciale. Fortællingerne stræber ufortrødent efter orgasmens klimaks, hvor hovedpersonens uforløste begær endelig stilles – eller efterlades vildere end aldrig før.
Sjældent har samlejesituationer brug for al den baggrundsbagage – og sjældent gør fortællingerne særlig elegant brug af den. I åbningshistorien ’Therese’ får den alt, hvad den kan trække af damebladsklicheer. Den unge au pair har fået konen vippet ud og er flyttet på fransk vinslot med familiens far. Efter nogle års kedsomhed opdager hun imidlertid, at teenagesønnen har fået ’en langt større penis end sin egen far’, og hun mister enhver kontrol over egne drifter. Men hele det dramatiske setup med en forsmået far, der hvert øjeblik kan afsløre affæren, bliver slet ikke udnyttet. Det virker skørt, når fortællingerne ellers arbejder med en ret corny og overimødekommende fortællerstemme, der mere end gerne vil få ting til at have sammenhæng. Tykke personpræsentationer hober sig op: ’Marika havde altid været lidt af et mysterium for moren’, mens kusken Louis er ’fyret, forladt og frataget sine børn’. Det fører bare ikke til nogen narrativ fremdrift – eller psykologisk dybde for den sags skyld. Fortælleren begiver sig sjældent ud i mere komplekse følelsestilstande – udover at de selvfølgelig bliver ualmindeligt liderlige.
Litterær erotik skal stimulere, og den gode af sin slags kan det bredt. ET KØD kører ret hårdt på underlivet, men hvad med noget sanselighed og historier, der er mere end kulisse for en vild omgang penetrationsvarianter? Som læser bliver man for ofte taget i at fnise over en omgang hurtigskreven damebladsporno.
