I Danmark er jeg født – Anna Sandberg EN GRÆNSEGÆNGER MELLEM OPLYSNING OG ROMANTIK, JENS BAGGESENS TYSKE FORFATTERSKAB
Han var migrationsforfatter, før kategorien var opfundet. Jens Baggesen bevægede sig hele livet mellem dansk og tysk sprog og kultur i en tid, hvor nationalstaten og nationalismen ellers spirede.
Citat
Jeg er der ikke, man ser mig ikke, og man har ikke noget ud af mig. Derimod synes det som om, (…) at det, som jeg har gjort her og der, er afskyeligt – at jeg skulle være en fransk spion – at jeg hellere fordriver tiden i Marly eller Paris end med at rejse til København – at jeg, fordi jeg ikke har skrevet til den eller hin (som med rette kunne forvente det), er et utaknemligt menneske – at jeg sover med alle smukke kvinder – at jeg er en eventyrer, en lykkeridder, en i enhver henseende utilregnelig, fædrelandsløs, omkringhoppende poetisk irrwisch.
– Brev fra Baggesen i Anna Sandbergs oversættelse.
Jens Baggesen, som blandt andet har skrevet klassikeren ‘LABYRINTEN‘, bliver betegnet som både klassiker og outsider i dansk litteraturhistorie. Forfatteren var noget af en kosmopolit og verdensborger i sin tid. I slutningen af det 18. århundrede og starten af det 19. skrev han en mængde værker på både dansk og tysk. Den tosprogede forfatter blev målt op imod Oehlenschläger og anset som konkurrent og ’modpol’ til den nationalromantiske forfatter. I tiden omkring overgangen fra kosmopolitisk oplysningstid til nationalideologi repræsenterede forfatterne hver af de to ståsteder, selvom Baggesen desuden skrev sig ind i en anden stilgenre med sit udforskende sprog og tematikker.
Baggesen var selv dansk, men valgte tysk til, som sammen med fransk var et udbredt sprog i adelen og det bedre borgerskab i 1700-tallet. I årene efter Struense blev den tyske befolkning i Danmark dog mere og mere set som fremmedelementer. Baggesens danske syngespil HOLGER DANSKEs oversættelse til tysk blev således midtpunkt i ’tyskerfejden’, en strid omkring 1789, hvor en stor del i den danske offentlighed plæderede for et fædrelandsbegreb baseret på fælles fødested, fortid og sprog.
Anna Sandbergs informerende bog om Baggesen, fokuserer på forfatterens tyske udgivelser, som danske forskere især i det 20. århundrede før har tenderet til at springe over. Således kalder hun bogen for den første monografi over Baggesens tyske forfatterskab.
I særdeleshed bruges den postkoloniale teoretiker Homi Bhabha med sit begreb om ’mellemrummet’ til at beskrive Baggesens placering mellem forskellige lande, sprog, nationallitteraturer, stilarter og tidslige epoker. Det er tydeligt, at verdensborgeren ikke kan sættes i en sådan bås, som han i citatet fortæller, at ’man’ prøvede at gøre det i hans samtid.
Anna Sandberg skriver, at ’Baggesens forsvar for en ”kosmopolitisk patriotisme” kan fungere som alternativ til den spirende nationalisme og er dermed også et tankesæt med relevans for vor egen tid’. I et nutidens Danmark, hvor mange af de samme spørgsmål igen spiller ind politisk og følelsesmæssigt som under tyskerfejden, er Baggesen et relevant eksempel på en tidligere tids ’dansk fremmed’.
Når repræsentanter for Dansk Folkeparti f.eks. udtaler, at alle som bor i Danmark skal tale dansk i hjemmet, klinger det meget af de udmeldinger, som kom fra datidens nationalister. Mange ville dengang, at tyskere kun skulle tale dansk og blive i den danske kultur, og en person som Baggesen, hvis modersmål var dansk, blev i de nationalistiske kredse set ned på, når han også skrev tyske bøger. Men Baggesens forfatterskab er meget mere end tyskerfejde, hvilket tydeligt vises i Sandbergs bog.
På de ca. 350 sider får læseren et fuldendt overblik over Baggesens liv og tyske værker- delt op i emne-overkapitler med titlerne ’Rejserne’, ‘Satirerne og det apokalyptiske’ og ’Altings begyndelse og afslutning’. De talrige citater som Sandberg veloplagt selv har oversat fra tysk, er et eksempel på det overskud, hele bogen emmer af. Det er interessant læsning og et virkelig gennemarbejdet bidrag til den danske forskning om forfatteren, hans samtid og historien i de dansk-tyske relationer.
