Dannelse og uddannelse – Peter Kemp VERDENSBORGEREN SOM PÆDAGOGISK IDEAL
Ideen eller utopien om verdensborgeren er endnu ikke blevet realiseret, heller ikke med denne bog. Men Kemp går i den rigtige retning.
Vi er ikke længere blotte borgere i den nationale andedam. Kampen mod terror, flodbølgekatastrofer, global opvarmning er fænomener, der minder os om, at kloden er rund, at vi er globale borgere, verdensborgere. Men i stedet for at lade denne bevidsthed komme bag på os, må vi forme den gennem dannelse og uddannelse. Peter Kemp gør et pædagogisk filosofisk forsøg.
Peter Kemp formår til fulde at demonstrere sin viden inden for det pædagogisk filosofiske felt. Ja en stor del af værket er en sådan demonstration. Vi bliver som læsere ledt gennem idehistoriens pædagogiske slagskygge, og det er virkelig god og vedkommende læsning. Næsten for vedkommende til en sådan juli måned, men ok.
Kant er det helt store omdrejningspunkt for Peter Kemp. Kants moralfilosofi og oplysningsfilosofiske essays udgør ikke bare kernen i det historiske afsnit, men måske hele ærindet med bogen. Kants tankegang kan være tankegods for en pædagogisk filosofi, der vil fostre verdensborgere, der handler efter moralloven og ikke efter nidkære, egoistiske interesser. Kant lever eller bør leve i højere grad i vores bevidsthed som verdensborgere, synes Kemps intention at være.
Afsnittene om verdensborgerbegrebets udvikling er virkeligt gode. Kemp skriver godt. Sproget flyder og justerer sig efter sværhedsgraden, og det er virkelig pædagogisk. Det bliver interessant i bogens tredje del, hvor man introduceres til lidt mere perifære tænkere som Klafki og Durkheim, hvis man ikke i forvejen er dr. theol. & phil. og ansat som professor i filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Bogens første afsnit, der fungerer som motivation for, at fokusere på begrebet om verdensborgeren, er bogens svageste. Afsnittet består til dels af omarbejdede artikler om lidt af hvert. Lidt om globalisering, lidt om bæredygtig udvikling. Her sidder man med fornemmelsen af at læse Politiken som hardback, hvilket får læsetempoet i vejret og udbyttet reduceret.
Og det er måske netop problemet i VERDENSBORGEREN SOM PÆDAGOGISK IDEAL. Vi får serveret en mosaik af idehistorie, en blød introduktion til lidt af hvert eller lidt for meget. Bogen lever bedst i fremstillingerne, Kemp har styr på det, men sakker bagud, når det selvstændige arbejde skal udføres. Kemp er fascineret af Kants mindre essays med stor receptionshistorie. Måske skulle han have formuleret kernen i sit projekt i et lignende omfang og med en lignende tematiske strengens.
Ideen eller utopien om verdensborgeren er endnu ikke blevet realiseret. Heller ikke med denne bog. Men det er den rette vej at gå, det rigtige sted at lede, hvis vi skal tale om en bæredygtig bevidsthed.
