Dansk tegneserie i sprængte rammer – Thomas Thorhauge, Mathias Wivel og Frederik Storm BLÆK
BLÆK er en lækker og omfattende antologi med 28 danske bidragsydere, der både viser mediets bredde og er frækt polemiserende. Smæk for skillingen, men også lidt unødvendigt upædagogisk og ikke for den grønne læser.
Citat
Fra forordet:
Stregen, malerier, fotos – blyanter og bærbare, pensler og WACOM-boards, morgendagens remedier er mange, men blot redskaber for snurrende hoveder.
BLÆK fik ellers en noget turbulent fødsel. Tegneren Ivar Gjørup (ham med striben Egoland) havde fået afvist et bidrag af de to redaktører Mathias Wivel og Thomas Thorhauge. Den officielle begrundelse var kort fortalt, at man ikke fandt bidraget til at være af tilpas høj kvalitet. Men den købte Ivar Gjørup ikke. Han mente, der var tale om politisk censur, da hans tegning var en kommentar til Muhammedkrisen, og så rullede den sag ellers derud af i såvel aviser som på tv. Uden på nogen måde at ville tage stilling til den debat, vil jeg blot konstatere, at det var et lidt ufortjent første møde som offentligheden fik med BLÆK. Om noget illustrerer antologien netop, at tegneserier er så meget mere end satiretegninger.
BLÆK indeholder værker fra ikke mindre end 28 danske tegnere og kunstnere, hvoraf nogle naturligvis er mere kendte end andre. Blandt de mere kendte finder man Ole Comoll Christensen, Peter Madsen, Peter Kielland Brandt, Jan Solheim og Mårdøn Smet. Af den yngre genration kan man nævne navne som Simon Bukhave, Ina Kjølby Korneliussen, Zven Balslev, Jan Oksbøl Callesen, Michael Rytz og Cav Bøgelund.
Nærmest den traditionelle tegneserie er de ældre tegnere, som Peter Madsen og Peter Kielland Brandt. Udtrykkene hos dem er vidt forskellig, men forskellene ligger mestendels i det stilistiske. Hos en del af de yngre kunstnere er det derimod selve mediets grænser, der afprøves og undersøges i diverse hybridformer. Flere af dem er egentlig ikke tegneserier som sådan. Julie Nord, LOKA og Katrine Ærthebjerg er eksempler på noget, man kan kalde tegneserieinspireret maleri, og bidrag fra Søren Behnke, Ingen Frygt og duoen Nina Jan Beier og Marie Jan Lund er deciderede fotografier eller fotografiske dokumentationer af værker.
BLÆK er i virkeligheden et avantgardistisk projekt, der vil ruske grundvoldene på gamle forstokkede opfattelser af tegneserier. Det forklarer antologiens kortfattede og lidt nonchalante forord. Så længe noget er godt, er det underordnet, hvad man kalder det. Desværre virker redaktørerne ikke interesserede i at uddybe et kvalitetsbegreb i detaljer, og man kan ærgre sig over, de ikke forsøger en mere formidlende stil, som i deres anden gode bog ”Forandringstegn”. Nemmere bliver det heller ikke af, at forord og forfatterregister er skrevet med en håndskriftslignende skrifttype, som er meget svær at læse.
For nogle vil BLÆK utvivlsomt være en lidt for abstrakt og besværlig bog, der hurtigt forsvinder i bogreolens mørke. Den forudsætter man er villig til at ofre lidt tid og kræfter på at gå med på præmissen. Men gør man det, er det en omfangsrig og meget lækkert udført antologi over den aktuelle danske tegneserie og tegneserieinspirerede billedkunst.
