Danske sangskrivere – Anya Mathilde Poulsen FEMININT FORSTÆRKET
Hatten af for en række samtaleportrætter, der sætter kvinder i den danske musikbranche til debat.
Citat
Er der for få markante kvinder, man kan sammenligne med? Tror du, det er der, problemet ligger, eller er det fordi folk ikke er bevidste nok om, hvem der er?
Jeg ved det ikke, men det er jo lidt en tendens, at det enten er Björk eller PJ Harvey, der bliver sammenlignet med inden for den mere kantede populære musik. På et tidspunkt kunne man enten være den skøre alf, eller også kunne man være hende den sure med guitaren. (…) Det er stadig stereotyperne, der gælder. Men jeg er egentlig holdt op med at bruge energi på det, for det betyder jo ikke noget i det store billede. Nu er det mere bare et skuldertræk. ‘Nå, nu har de igen skrevet, at den eller den er en alf. Hvor fantasiløst’.
– Maria Laurette Friis, Tys Tys.
DRs musikjournalist Anya Mathilde Poulsen interviewer i FEMININT FORSTÆRKET syv musikere, der spiller alt fra klassisk cello til alternativ rock. Også samtalerne spænder bredt: Forbilleder, guitarpedaler, Virginia Woolf, sceneskræk og stædighed. Men en ting har de syv til fælles: deres køn.
Ane Østergaard fra det elektroniske et-kvindes-projekt Band Ane glæder sig over den positive modtagelse hun har fået, mens Kirstine Stubbe Teglbjærg forarges, når publikum tror, hun kun er en kransekagefigur, selvom hun både komponerer, spiller, producerer og synger i sit band Blue Foundation.
FEMININT FORSTÆRKET fokuserer på, at der er stor overvægt af mænd på den danske musikscene. En bog om mandlige musikere ville kaldes DANSKE SANGSKRIVERE, mens en lignende udgivelse om kvinder straks betoner kønnet. Det undrer Under Byens sangerinde og tekstforfatter Henriette Sennenvaldt fordi, som hun pointerer:
– Der er lige den der ekstra stramme hat, man får trukket ned over sig, og jeg synes, den tager fokus fra det, det der er væsentligt, som jo igen og igen altid må være det værk man har bedrevet.
