Danskhed analyseret postkolonialt – Kirsten Thisted og Morten Gaustad (red.) SPRING #22
Postkolonialisme er en af tidens mest fremherskende teoretiske tilgang. Men kan den også bruges til at analysere en ikke-koloniseret litteratur som den danske? I dette nummer af SPRING undersøger en række postkoloniale analyser af ‘danske’ værker nationsbegrebet. Forfriskende.
Ifølge gæsteredaktørerne Kirsten Thisted og Morten Gaustad er formålet med dette seneste nummer af SPRING ‘at få afprøvet brugbarheden af postkolonialisme i forhold til danske/skandinaviske klassikere’. I en tid hvor den danske litterære debat i høj grad er præget af de af kanondebatten affødte spørgsmål om, hvori det danske ved den danske litteratur består – og om der overhovedet er noget særegent dansk ved litteratur af dansk herkomst, er det mere end oplagt for et tidsskrift om moderne dansk litteratur at vælge den postkoloniale teoris problematisering og kritik af nationsbegrebet som tema.
Tidsskriftet består af postkoloniale læsninger af nordiske værker, der alle på den ene eller anden måde overskrider geografiske som mentale grænser omkring forholdet danskhed og litteratur. Her er læsninger af alt fra klassikere som KONGENS FALD til nyklassikere som Peter Høeghs FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE. De forskellige bidrag indledes med redaktørernes veloplagte forord, der på pædagogisk vis definerer, hvad postkolonialisme er, beskriver den postkoloniale teoris enorme udbredelse og betydning og argumenterer for, hvorfor den postkoloniale tilgang til litteratur er uomgængelig i dag – også i forhold til værker, der stammer fra en ikke-koloniseret kultur som den danske.
FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE er som det eneste værk behandlet i to artikler: Judie Newmans indledende analyse ‘Postkoloniale parasitter’ og Hans Hauges afsluttende ‘Det grønlandske spøgelse’. De to analyser er velegnede til at beskrive tidsskriftets stærke som svage sider. Newmans artikel om den ”strategiske forurening” i Høeghs roman, hvori der argumenteres for, at romanen anvender motiver med støj eller larm til at skabe en tredjehed, der problematiserer og terroriserer det tilsyneladende binære forhold mellem Danmark som kolonimagt og Grønland som koloniseret nation, er et stykke fremragende, gennemført og professionel tekstanalyse.
Hauges analyse af romanen er derimod en sjusket omgang. Han indleder med at stille det interessante spørgsmål, hvorfor FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE er den første danske roman, der er blevet analyseret postkolonialt, når Danmark er en gammel kolonimagt. Men desværre svarer artiklen aldrig på dette, men bliver i stedet en lang og noget usammenhængende associationsrække.
Kvaliteten på artiklerne i POSTKOLONIALISME varierer således noget. Det gør imidlertid ikke så meget, for størstedelen er spændende læsning, og vinklen er interessant og forfriskende.
