De intellektuelles lod – Rasmus Øhlenschlæger Madsen (red.) KRITISKE ESSAYS FRA DEN DANSKE KULTURDEBAT
Indbydende og delikat historisk ret, der i en fin og overskuelig form serverer historiske essays fra nogle af de vigtigste personligheder i dansk kulturhistorie.
Citat
Al god kunst er realistisk. Al realistisk Kunst er daarlig. Det siger os, at alt godt Maleri beskæftiger sig med Livets Problemer, men det, som almindeligvis forstaas ved Realisme, er kun Vane. Dyrehavsmalere fortæller gamle Travere, som Folk gerne vil høre. Saadan ser Dyrehaven slet ikke ud for den, der kommer frisk til. Han vil hæfte sig ved helt andre Ting.
Poul Henningsen i ’Kubismens politiske Indhold’
De intellektuelles opgave i samfundet er med et skarpt intellektuelt blik at gennemskue gamle ting, der er forkerte, og at opdage ny ting, der er mere rigtige. Sådan lyder opskriften på en vellykket intelligentsia fra Villy Sørensen, da han i sit essay ’Samfundet og de intellektuelle’ fra 1960 beskæftiger sig med de intellektuelles lod, nemlig at være samfundets upartiske vagthund, der gøer og larmer, selvom det koster popularitet og bibliotekskroner.
Upopularitetens konsekvenser har ramt næsten alle bidragyderne til Rasmus Øhlenschlæger Madsens samling af KRITISKE ESSAYS FRA DEN DANSKE KULTURDEBAT, der i en overskuelig form og klar kronologisk rækkefølge præsenterer nogle af de vigtigste kulturkritikere i Danmark.
Essayet er en mystisk og ubestemmelig genre, og den bliver ofte bliver forbigået, når der skal samles tidshistoriske dokumenter. Derfor er det forfriskende at få serveret en samling tekster, der ikke alene er vigtige historiske fragmenter, men samtidig giver indblik i danske kunstneres tidsopfattelse, samfundssyn og fremtidsvisioner gennem de sidste 100 år. Et bredt og velovervejet udvalg af tanker og ord, der gennem tiden har været med til at danne vores egen kultur- og samfundsforståelse.
Historien får især liv ved læsningen af Johannes V. Jensens ekspressive teknikbegejstring ved Verdensudstillingen i Paris i 1900, men også Karens Blixens fabulerende rejseskildringer i 1940 fra et Berlin hastigt på vej mod der Untergang får de historisk følsomme hår til at rejse sig. Interessant er også Poul Henningens essay over ’Kubismens politiske Inhold’ fra 1930. P.H. oplevede som kritiker i samtiden hård modstand fra sine omgivelser, hvilket man i dag kan have svært ved at forstå, når man læser hans sympatiske argumenter for kunsten som en vigtig øjenåbner over for snævertsyn og fordomme.
I samlingens efterskrift præsenterer Rasmus Øhlenschlæger Madsen et medrivende historisk og tematisk overblik over sit essayudvalg, og det kunne faktisk have været rart som læser, hvis efterskriften havde været et introducerende forord. Ligeledes savner man undervejs i læsningen individuelle præsentationer af det aktuelle essay samt bibliografiske fakta om udgivelsen, årstal og medie osv. De findes bag i bogen, men af praktiske hensyn måtte de gerne have fulgt det enkelte bidrag.
KRITISKE ESSAYS er en åben dør ind til oversete områder af den danske litteraturhistorie. Samtidig er samlingen en vigtig påmindelse om intellektuelles ansvar for at råbe vagt i gevær, når kulturdebatten kræver det. Også selvom det koster salgstal og venskabet med naboen.
