De rigtige meninger mod rov – Bjørn Bredal POLITIKEN MOD POLITIKEN. IDÉKAMPE 1884 – 2009
Bjørn Bredal skriver spændende og forfriskende (selv)kritisk om 125 års idéhistoriske kampe på Politiken og folder overbevisende fortællingen ud til resten af kulturhistorien, landet og livet som sådan.
Citat
Har Politiken en sjæl? Det kan være svært nok at finde ud af, om mennesker har en, men aviser? I hvert fald opfylder enhver avis blandt meget andet også dette behov hos læseren, selv den mest professionelle: behovet for at indgyde alting menneskelige egenskaber og spejle sig i dem.
Det er ikke nødvendigvis altid, at 125 års virksomhedshistorie er spændende læsning. Er selve historien ikke søvndyssende kedelig, risikerer den gerne at segne under ufarlig hyldest og lovprisende opremsning af ligegyldige triumfer.
Sådan forholder det sig dog ikke, når virksomheden er Politiken: her ved man fra start, at historien er alt andet end uinteressant. Og når historien samtidig fortælles med kritisk sans og bliver dybtgående perspektiveret til resten af samfundet, bliver virksomhedshistorien om Politiken samtidig historien om de sidste 125 års politiske, kulturelle og idéhistoriske strømninger i Danmark og Europa. Og det er rigtig godt.
POLITIKEN MOD POLITIKEN udkommer i anledning af Politikens 125 års fødselsdag og bærer undertitlen ‘Idékampe 1884 – 2009’. Det er der god grund til. Bogen er nemlig opdelt i ni tematiske afsnit, der hver især følger forskellige kulturelle og politiske kampe og strømninger op gennem Politikens historie, fx seksualmoraldebatten, antisemitismen, Statens Kunstfond, forsvarsspørgsmålet, ytringsfriheden osv.
I hvert afsnit følger Bredal dog ikke bare, hvordan Politikens holdninger har ændret sig eller ikke ændret sig, men også hvordan de forskellige kulturtemaer har udspillet sig i Danmark og omverdenen som sådan i løbet af de sidste 125 år. Tag fx afsnittet om seksualmoralen: Her springer bogen mellem Josephine Bakers bananoptræden, kvindernes valgret, sædelighedsfejden, Pil Dahlerups disputats om Det Moderne Gennembruds Kvinder og liderbassen Jørgen Leth og kokkens datter.
Bjørn Bredal er selv mangeårig redaktør og skribent (og, full disclosure, undertegnedes tidligere chef) på Politiken. Alligevel går han kraftigt til stålet og er ikke bange for at bore de steder, hvor bladet åbenlyst kommer i karambolage med sig selv og tilsyneladende frafalder ellers tidligere tiders principper, som fx i Jørgen Leth-sagen. Det er en forfriskende styrke ved bogen, der derved kommer meget langt fra en tom hyldesttale. Bredal er ikke bange for at bide hånden, der fodrer ham.
Men det, der for alvor hæver bogen, er Bredals påvisninger af de kulturhistoriske og samfundsmæssige ryk, der ligger til grund for Politikens idékampe med sig selv. Således løfter Bredal fx historien om Politiken vs. Leth til en generel diskussion om skismaet mellem hævdelsen af den absolutte frihed (det være sig seksuel, køns- eller religionsfrihed) og forsvaret for de svage og for ligestilling (det være sig mellem køn, trosretninger eller kulturer). Begge tilsyneladende grundpiller i det kulturradikale projekt; men måske også i virkeligheden hinandens modsætninger?
POLITIKEN MOD POLITIKEN bliver således ikke kun historien om Politikens interne uenigheder op igennem historien, men en historie om det kulturradikale, liberale frisinds kamp med sig selv. Og måske i særlig grad mod den verden, der langsomt har vendt sig selv på hovedet foran den.
Vil man forstå denne kamp, hvorfor den er så vanskelig, og hvordan dens problematikker stikker (mindst) 125 år tilbage i tiden, er POLITIKEN MOD POLITIKEN ganske enkelt uundværlig. Er man interesseret i en uhyre velskrevet, grundig, flot illustreret og levende idehistorie om de sidste hundrede års Danmark, er POLITIKEN MOD POLITIKEN også et fremragende bud.
Hip hurra for forfatteren (og fødselaren)!
