Den, du desværre ser lidt for hurtigt – Mari Jungstedt DEN DU IKKE SER
I slipstrømmen på Camilla Läckbergs succes sender forlaget People’s Press nu endnu en svensk femikrimi på gaden, men den elementært spændende historie er så meget et rip-off på Läckberg, at det er småpinligt. Hvad værre er: Man gætter alt for hurtigt, hvem morderen er!
Der er bestemt ikke gået nogen Miss Marple tabt i Deres anmelder. Så meget er sikkert. Derfor er der også noget ravruskende galt, når hun kan se, hvem morderen er i Mari Jungstedts debutkrimi, DEN DU IKKE SER, hele 150 sider inden bogen slutter. Det er nemlig tilsyneladende meningen, at læseren først skal ane sammenhængen omtrent 30 sider før den hæsblæsende finale.
Så sidder man der og ærgrer sig, og venter på, at det hele skal få en ende, så man kan komme videre med sit liv, og det er egentlig synd, for Jungstedts historie er såmænd spændende nok, om end det ville være synd at kalde den original.
Det er således rimelig ironisk, at den succesfulde krimiforfatter Camilla Läckberg på forsiden af DEN DU IKKE SER har været så venlig at anbefale Mari Jungstedts bog som en ”Krimi i den absolutte topklasse”. Rosen er et skulderklap til Läckberg selv, for DEN DU IKKE SER er i den grad et opkog på handlingsforløbene i hendes første to krimier, ISPRINSESSEN og PRÆDIKANTEN, som foregår i et lilleputsamfund splittet mellem en oprindelig befolkning og horderne af turister på jagt efter ‘det sande Sverige’.
Det samme gør DEN DU IKKE SER, der udspiller sig på Gotland, et af de mest eftertragtede feriesteder i Sverige, men også lidt af et isoleret øsamfund. Her myrdes en 34-årig kvinde, Helena Hillerström, morgenen efter, at hun har haft et voldsomt sammenstød med sin kæreste, som kort efter varetægtsfængsles. Så begås endnu et mord, og politiet indser, at de har fat i den forkerte. Alt taler for, at en seriemorder er på spil – en mand, der vil dræbe igen.
Efterforskningen ledes af den lokale kriminalkommissær, Anders Knutas, en sympatisk, men ret uinteressant figur, som får modspil af den ærgerrige, unge tv-journalist Johan Berg, der naturligvis er ligeså fræk og nysgerrig som pressefolk altid er i bøger og på film, og som efterhånden involveres personligt i opklaringen. Undervejs afdækkes et spind af hemmeligheder og løgne i lokalsamfundet, fordækte begivenheder, ingen har talt om i 20-25 år, indtil kvindemordene sætter skred i alt. Ofrene for de grusomme drab har noget tilfælles, men hvad? Og kan politiet fange morderen inden Gotlands turistindustri begynder at tabe alt for mange penge?
Inspirationen fra Camilla Läckberg er åbenlys, og ligeså slående uoriginal er Jungstedts bevidstløse brug af den for svenske femikrimier efterhånden dybt trivielle fortælletekniske vekselvirkning mellem opklaringsarbejdets nutidsniveau og en alvidende fortællers skildring af morderens liv og tanker før og efter drabene. Både Camilla Läckberg og Liza Marklund sværger til denne model – kunne man ikke snart finde på noget nyt?
På den anden side af Sundet er de vist ligeglade. Der har DEN DU IKKE SER solgt 200.000 eksemplarer, og med forventningen om flere Gotlands-gys er det formodentlig kun et spørgsmål om tid, før vi ser det første universitetsspeciale om ”hjemstavnslitteraturens genkomst i moderne svensk femikrimi”. Med i hvert fald tre oplagte kandidater, Camilla Läckberg, Åsa Larsson og Mari Jungstedt, skulle den være i vinkel. Men for alle os andre begynder det at blive en kende ensformigt.
