Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV
SVAR PÅ HELGAS BREV af den islandske forfatter og litteraturforsker Birgsveinn Birgisson er på mange måder en velkomponeret mini-roman, der byder på fine skildringer af et islandsk lokalsamfund. Desværre er det hele rammet ind af en småkedelig historie om kompliceret kærlighed og bondeelskov i høet.
Citat
Jeg forstod, at det aldrig ville lykkes mig at få dig ud af mine tanker – jeg ville begære dig så længe, jeg trak vejret. Jeg er fuldkommen ligeglad med at skrive det, min kære Helga, jeg er en gammel mand, der intet har at tabe. Snart er al min ild slukket, når jeg ligger med den opspærrede mund fuld af sort muld. Kan det tænkes, at jeg stadig vil begære dig? Måske bliver jeg til et genfærd og går igen med sjoveren ud i luften og søger selskab.
Året er 1997 og Bjarni, historiens hovedperson og fortæller, er en aldrende mand. Næste stop er ’den store kommunale fattiglems-forflytning, som det er alle menneskers lod’, og flere af hans venner og bekendte samt hans kone, Unn, er allerede døde. Alt dette fortæller han indledningsvis i det brev, der udgør romanen. Adressaten er Helga, nabobondens kone, som Bjarni havde en affære med i årene omkring 2. Verdenskrig. I brevet får hukommelsen frit løb, når Bjarni kryber til korset og forklarer, hvorfor det hele gik, som det gik.
Bjarni er fodertilsynsførende i det lille bondesamfund, Hørgå. Han er gift med Unn, der efter en mislykket operation er ude af stand til at få børn, og traumet har gjort hende frigid og hysterisk overfor Bjarnis tilnærmelser. Den stakkels Bjarni vender sit begær mod Helga, kommunens smukkeste kvinde, der med sine tunge hvide bryster lokker ham med en tur i høet. Det bliver starten på en kærlighedsaffære, der naturligvis kulminerer i, at Helga bliver gravid. Her er gode råd dyre, og Bjarni står i et ubærligt dilemma: Skal han opgive deres forhold og lade Helgas mand tro, at barnet er hans? Eller skal han rykke rødderne op, droppe livet på landet og rejse med Helga til Reykjavik og starte på en frisk?
Brevet er overordnet Bjarnis kærlighedserklæring til Helga, men der er også plads til fundering over livet, beskrivelser af naturen og landbruget samt anekdoter fra lokalsamfundet. Flere af disse små fortællinger leder tankerne hen på Johannes V. Jensens HIMMERLANDSHISTORIER, og heri ligger bogens styrke. Blandt andet er der en vidunderlig beretning om den gamle Gisli på Holmnæs, der ikke kan få sin afdøde kone begravet på grund af uvejr og derfor hænger hende op i røgehuset for at undgå forrådnelse.
Desværre fungerer sammenspillet mellem disse sidefortællinger og den overordnede kærlighedshistorie ikke ordentligt, og i længden bliver man træt af kiksede metareplikker som: ’Nu har jeg mistet tråden, kære Helga’ eller ’NÅ, MEN HVOR VAR JEG.’ På samme måde virker det påtaget at lade kærligheden manifestere sig i naturbeskrivelser, og når Bjarni konstant sammenligner Helgas bryster med naturen omkring dem og kalder det bakkede landskab for ’Helga-tuerne’, er det beklageligvis hverken sjovt, romantisk eller sexet – det virker mest bare plat.
Måske er det ikke så overraskende, at SVAR PÅ HELGAS BREV var blandt de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris. For langt hen ad vejen er den velskrevet, og med talrige litterære referencer til og citater fra islandske sagaer og digte bliver det hele så nordisk, at man næsten kommer til at fryse fødderne. Men det virker desværre søgt at lade et kærestebrev være motivet for at lade en gammel mand øse ud af sine erindringer og demonstrere sin belæsthed. Og det er synd, for der er meget godt at komme efter i SVAR PÅ HELGAS BREV.
