Den oplyste helt – Jan Guillou VEJEN TIL JERUSALEM, TEMPERIDDEREN, RIGET VED VEJENS ENDE, ARVEN EFTER ARN
Historien om Arn og hans elskede, Cecilia, er et fremragende eventyr, hvor samfundshistorie og romance giver hinanden modvægt. Dialogen er lidt stiv, og karaktererne er pænt stereotype, men det lægger historien også op til. Vores hovedperson er nemlig en rigtig helt.
Citat
‘Jeg holder Jerusalem i min hule hånd!’ udbrød Saladin og holdt den knyttede næve op foran Arns ansigt. ‘Byen falder, når jeg ønsker, den skal falde – og det sker efter Ashkelon og Gaza. At sejre er én ting, men at sejre godt er noget helt andet. Og hvad der er godt og ondt i denne sag, er jeg nødt til at diskutere med mine emirer, der er overbevidst om, at vi skal gøre som de kristne gjorde.’
‘Dræbe alle mennekser og alle dyr i hele byen og ikke lade andre end fluerne leve’ sagde Arn og sænkede hovedet.
Bøgerne om tempelridderen Arn og hans efterfølgere er efterhånden kendt af de fleste mennesker i Norden. I Danmark er bøgerne f.eks. allerede solgt i over en halv million eksemplarer, og senest har biografpublikummet trodset de sløje anmeldelser af filmversionen ”Arn – tempelridderen”. Vi kan simpelthen ikke få nok af Arn. Hvis man er en af de få, der ikke har stiftet bekendtskab med tempelridderen, så kan det da også varmt anbefales, at man straks kaster sig over bøgerne.
Udgangspunktet i første bog, VEJEN TIL JERUSALEM, er 1100-tallets Sverige, hvor Arn Magnusson vokser op på cisterciencerklosteret Varnhem. Da klostrene var tidens samlingspunkt for både åndelig og teknologisk viden, bliver Arn en lærd mand.
Men livet uden for klostrene har også sin tiltrækningskraft, og Arn går forelsket i seng med den rødhårede Cecilia (og hendes søster), hvorefter både Arn og Cecilia bandlyses. Arns straf er 20 år som tempelridder i det hellige land, mens Cecilia må udstå 20 år i nonnekloster.
I TEMPELRIDDEREN og RIGET VED VEJENS ENDE følger vi både Arn i Jerusalem og Cecilias trængsler i Sverige og ikke mindst deres forening. Den sidste bog i genudgivelsen, ARVEN EFTER ARN står uden for hovedsporet i bøgerne, da den handler om den historiske skikkelse Birger Magnusson, som ifølge overleveringen samlede Sverige. Her har Guillou taget sig den frihed, at gøre Birger til Arns barnebarn.
En vigtig del af serien er beskrivelserne af det hellige land. Her møder Arn oplysning, nytænkning og klogskab hos de muslimer, han er på korstog for at bekæmpe. Det er ikke svært at se et nutidigt budskab i den beskrivelse, og Guillou bruger da også enhver lejlighed til at sige, at vi skal lære af Arn. Vi skal med andre ord revidere vores opfattelse af muslimer, og tage ved lære af dem i stedet for dømme ud fra uvidenhed. Det har ført til en lang diskussion, hvor Arn-bøgerne blandt andet er blevet stemplet som stærkt venstreorienterede.
Der er ikke en uinteressant diskussion. Men til trods for Guillous mere eller mindre latente budskaber, så kan og skal bøgerne også læses for deres egen skyld. For beskrivelsen af middelalderen, for begejstringen over nye opfindelser som forbedrede folks vilkår, for kærlighedshistorien osv. Og ikke mindst for den gode og intelligente Arn og alle hans oplevelser.
Nok er Arn stereotyp. Han higer altid efter at gøre det gode og har uhyre få brister. Men engang imellem er det altså også svært befriende at følge en rigtig helt. Vi har vel trods alt stadig brug for idealer og idoler i vores affortryllede verden?
