Den polske albatros – Czeslaw Milosz EN HUND VED VEJEN
Den polske nobelprisvinders samling af prosastykker er spækket med små, kloge refleksioner, der på en og samme tid lukker sig om sig selv og åbner sig mod verden.
Citat
Forklædninger
Slængkapper, halsklude à la Lavalliere, bredskyggede, sorte hatte – bohemens uniform. Eller jeans, skæg, sorte sweatre. Nogle signalerer med deres påklædning, at de er digtere, musikere, malere. Andre føler modvilje mod denne uniformering; de er enspændere, der er så sikre på deres værks værdi, at de kan undvære ydre kendetegn. Men hvorfor lægge skjul på sin profession, hvorfor forklæde sig som et almindeligt menneske: Ville det ikke være ærligere at bære afvigernes og galningenes skamfulde tegn offentligt til skue.
Da Czeslaw Milosz døde i 2004, 93 år gammel, efterlod han en omfattende produktion af digte, romaner og essays. Som med megen anden stor litteratur er Milosz’ bøger svære, for ikke at sige umulige, at opdrive hos danske boghandlere, og skulle man være heldig at løbe ind i en velekviperet antikvar, vil man alligevel ikke kunne finde mere end den håndfuld udgivelser, der findes i oversættelse.
Størstedelen af Milosz’ værker er altså ikke repræsenteret på dansk, og derfor er det ekstra prisværdigt, at det lille nystartede forlag Rod&Co har valgt at lægge ud med en fin, lille samling af refleksioner og aforismer, han udgav i slutningen af halvfemserne. Milosz var på det tidspunkt 86 år gammel, men som det flittige oversætterpar Judyta Preis og Jørgen Monrad skriver i forordet, fremstår tekststykkerne så friske og levende som noget – som om hvert år var en byrde, han havde befriet sig for.
EN HUND VED VEJEN falder i to dele. Den første og længste del består af Milosz’ refleksioner over alt fra digterens rolle til menneskets tilstand i det 20. århundrede. I anden del videregiver Milosz en række skitser og temaer, som han har indset, at han ikke selv når at få omsat til litteratur. I begge dele demonstreres det tydeligt, at Milosz mestrer aforismens kunst: at skære det overflødige fra uden at henfalde til påtvungen minimalisme. Mange af stykkerne er ikke længere end et par linjer, men de står så til gengæld krystalklart oprejst uden forplumrende kapper af overflødige ord.
Tematisk dykkes direkte ned i spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi skal forholde os til hinanden og historien. Derfor er EN HUND VED VEJEN en bog, man får det godt af at læse, og endnu bedre af at genlæse. Man mærker, at de fundamentale spørgsmål om liv og død, moral og forbrydelse stadig kan behandles meningsfuldt og med et afrundet kunstnerisk udtryk.
Samtidig er engagementet også hele tiden til stede hos Milosz, der er født i 1911 og dermed var vidne til nogle af de værste forbrydelser på det europæiske kontinent. En tilbagetrukket digter er udtryk for en farlig amoral, og således tjener mange af refleksionerne også som byggesten i den skamstøtte, Czeslaw Milosz så det som sin opgave at rejse over folkemord og sovjetkommunisme. Til skræk og advarsel for fremtidige generationer.
Som både digter og romanforfatter var Czeslaw Milosz overbevist om digterens etiske forpligtelse over for det samfund, som omgav ham. Denne indstilling skinner igennem i mange af stykkerne, men for Milosz er digteren også et fremmedlegeme i verden, en udstødt, som er tvunget til at bære sine skavanker synligt for alle. I den forstand læner han sig op det Baudelaire’ske syn på digteren som en stakkel, der begår sig kejtet blandt mennesker, omtrent som den albatros, der hos den franske digter fanges af sømænd for derefter at stavre hjælpeløst omkring på skibets dæk.
At der skæres ind til benet, afspejles såvel i refleksionernes form, som i bogens fysiske udtryk. EN HUND VED VEJEN er flot og elegant indpakket i et sort og brunt omslag, som er en nydelse at holde i hånden. Heller ikke her er der unødvendige blikfang, men derimod et afmålt, seriøst udtryk, der tjener udgivelsen til ære. Det bliver spændende at følge Rod&Co fremover, ikke mindst fordi det fremgår af forlagets hjemmeside, at næste udgivelse bliver Milosz’ totalitarismekritiske hovedværk SINDET I LÆNKER.
