Den sidste turist i Europa? – Inge Eriksen EN KVINDE MED HAT


Kan man acceptere det lidt fortænkte plot i Inge Eriksens seneste roman, venter der en stor læseoplevelse.

En Ida fra provinsen steg af toget – opfyldt af drømme og forventninger – og en ny tid kunne begynde. Nej, det er ikke optakten til ”Krøniken”, der her refereres til, men Inge Eriksens seneste roman, EN KVINDE MED HAT. Og dog har Ida Nørregaard i ”Krøniken” og Ida Francesca Vargas Frandsen i Inge Eriksens fortælling mere end navnet til fælles. De ankommer begge til hovedstaden i efterkrigsårene for at begynde den store sociale opstigning og frigørelsen fra gamle kønsroller, ligesom de begge har rødder i et småborgerligt, provinsielt miljø.

EN KVINDE MED HAT er således ligesom DR’s føljeton et forsøg på at skildre det Danmark, der opstod i anden halvdel af det 20.århundrede – velstandens og de store brydningers Danmark – og det er et forsøg, Inge Eriksen forløser overbevisende. Når det er sagt, må det understreges, at romanen ligger under for samme lidt stereotype persontegning og lovlig stive plot, som præger serien som ”Krøniken” og for den sags skyld også ”Matador”. Det er en fare, som unægtelig er svær at undslippe, når ambitionen om at give et ”tidsbillede” – for hvad er det i grunden? – er så udtalt.

EN KVINDE MED HAT undgår ikke fortænktheden, men indvendingerne opvejes til fulde af romanens styrker. En af dem er det klare, umisforståelige europæiske udsyn, der gennemsyrer hele fortællingen. Og måske er det mere end noget andet dét, EN KVINDE MED HAT er: En europæisk roman. Alle de centrale figurer i fortællingen er således styret af en mægtig udlængsel mod det Europa, som først for alvor lukkede sig op for danskerne i tiden efter 2. verdenskrig. Et Europa, som Inge Eriksen insisterer på at fortælle med ind i sin Danmarkskrønike.

Ida Francescas dannelsesrejse begrænser sig således ikke til København – eller til Danmark for den sags skyld – hun har hele Europa som sit hjem. Rejsen starter, da hun i 1950’erne lærer sig spansk, så hun kan besøge sine slægtninge i Andalusien, som hendes farmor forlod, fordi hun forelskede sig i en dansk sømand fra Frederikshavn. Rejsen til Francos fattige og kuede Spanien åbner Ida Francescas øjne for den verden, der ligger udenfor det relativt trygge Danmark, og bliver omdrejningspunkt for det utal af møder med det fremmede, som romanen er fuld af. Nødvendige møder, for uden dem ingen udvidelse af horisonten, uden dem ingen fælles europæisk identitet. Denne identitet bliver Ida Francescas store vision og drøm – og skuffelse, fordi Danmark i hendes øjne vender ryggen til Europa og verden, en afvisning, der i romanen kulminerer med Anders Fogh Rasmussens valgsejr i november 2001.

EN KVINDE MED HAT er en yderst læsværdig roman, som enhver – ældre som yngre, højre- som venstreorienteret – kunne have ualmindelig godt af at læse. Ikke mindst i disse tider, hvor dansken synes at møde hver udenvælts som fjende og frø af ugræs.

Skrevet af Kirstine Ersbøll Meyhoff

Cand.mag. i litteraturvidenskab. Især optaget af gotisk litteratur, victorianske 'sensation novels' og krimier. Har desuden en forkærlighed for store episke, marathonagtige romaner - fra Margaret Mitchell til Vilhelm Moberg. Når hun bliver gammel vil hun sidde på en bænk i Sevilla og se solen glimte i Rio Guadalquivir, mens hun nusser sin marmeladefarvede kat bag ørerne.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *