Den stædige supererotiker – Jørgen Leth DET GØR IKKE NOGET


Det er vintage Leth, det er erotisk så det driver, det er kompromisløst og det er intet mindre end årets hidtil bedste digtsamling.

Digt

Jeg er træt

Jeg er træt af en poesi som dufter alt for godt,
eller en poesi som er helvedes klog og følsom,
jeg er især træt af en poesi som er vred og vrissen
og en som slynger sig gennem rummet
i en selvbedøvende ophobning af selvknepningsarabesker.
Jeg er træt af den grædende sure modernisme.

Jeg vil ha en poesi som er grim
eller smuk som himlen
eller intetsigende som vand
og en poesi som er dum og ubehagelig
og som udtrykker sig
kantet, knortet og smider med sproget.

Jeg vil ha noget svineri
eller noget umuligt,
eller noget som er luft
og blir til intet
hvert andet øjeblik.

Okay. Ja, ja da. Lad os bare starte med det kontroversielle:

– Sorte kvinder føler sig tiltrukket
af hvide mænd
sådan har det været i 200 år
ligesom europæiske kvinder
tiltrækkes af magtfulde mænd
sådan har det været i ca. 200 år
det er sandheden
eller nej, vi kan også sige
at det ikke er sandheden

Omvendt så kan hvide mænd
godt lide sorte kvinder
fordi de er sorte
og europæiske mænd
kan godt lide magt
fordi det kan de godt
det er sandt
fordi
det er sandt

Sådan lyder et uddrag fra digtet ’Jamen’ i Jørgen Leths nye digtsamling DET GØR IKKE NOGET. Jamen, fristes man til at spørge, har manden da ikke lært noget?

Nej, og gudskelov for det.

DET GØR IKKE NOGET er delvist blevet til ovenpå og efter ‘Leth-gate’, skandalen omkring Jørgen Leths selvbiografi DET UPERFEKTE MENNESKE, hvor han bl.a. fortalte om sit seksuelle forhold til unge, sorte kvinder. Udtrykket ‘det er min ret’ er efterhånden blevet allemandseje og et fast kritikpunkt af Leths påståede neo-koloniserende tankegang, og alligevel går han ikke af vejen for at bruge det flere gange i denne digtsamling. For der er en kampvilje og en insisteren i disse Leth-digte, man ikke har været vant til før, hos denne normalt så ultracool poet. ‘Hvad er ulovligt?’, spørges der flere gange i digtene, og der svares selv:

– Sådan er det / men det må det ikke være / ældre mænd, yngre kvinder / (Sven-Göran, Joschka Fischer) / det er rigtigt / men det er forkert.

Men DET GØR IKKE NOGET er så langt fra et kampskrift. Den er i stedet et ærligt dokument over en mand i en situation, han ikke havde forudset. For hvad er det Leth har gjort sig skyldig i? Som det bliver formuleret i det meget smukke og kærlige digt, ’Det danske sprog’:

– Ærlighed. / Skyldig – hvad vil det sige? / Skyldig i at kneppe unge kvinder. / Jeg har dog elsket dem alle. / Min første kone. / Min anden kone. / Min tredje kone. / Mine kærester i Haiti.

Leth rammer dybt med sin ærlighed.

DET GØR IKKE NOGETs andre afsnit er Leth, som vi kender ham. Digte, der lige så godt kunne være dagbogsoptegnelser, ideer til film eller strøtanker noteret ned i et nøgternt og enkelt sprog. Leth ynder ikke at bruge store ord og metaforer, når han skriver digte. Det er enkle overkategorier han benytter sig af: Manden, kvinden, livet. Aldrig bruge fancy ord for noget der kan siges lige ud. Men alligevel med en fantastisk føling med sproget, en sensibilitet, der gør det til en enestående oplevelse at læse om Leth, der sidder på en veranda og betragter en solnedgang. Leths sprog er knivskarpt og viser, hvordan man ved køligt at beskrive noget dybt sensuelt og ved dybt opmærksomt at skildre noget helt dagligdags, opnår en ultra-erotisk ladet atmosfære.

For Jørgen Leth er stadig supererotikeren par excellence. Når han beretter om at sidde på en fortovscafe og betragte en fremmed kvinde, der konverserer Leth selv med ryggen til ham, er luften ladet med erotik, i ordets egentligste forstand. Der er intet liderbasse over det her (kan man nogensinde tilgive Politiken for den karakteristik?), det er dybt sensuelt og erotisk. Jørgen Leth fremstår nok som en old school libertiner i disse digte, men det er en sødmefuld og samtidig saglig rundrejse i det erotiske univers Jørgen Leth tager os med på.

DET GØR IKKE NOGET er Jørgen Leth når han er allerbedst. Det er årets bedste digtsamling i al sin kompromisløse sårbarhed og nådesløse ærlighed. Herfra skal der lyde en opfordring til at genindsætte Leth som honorær konsul i Haiti, hente ham tilbage til Tour de France og belønne DET GØR IKKE NOGET med Nordisk Råds Litteraturpris 2006 (tag den, Linn Ullmann!). Amen og Halleluja, Jørgen Leth er tilbage.

Skrevet af Kristoffer Holm Pedersen

Kristoffer er cand.mag. i Dansk og Moderne Kultur.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *