Den usynlige kraft i vort indre – Thomas Bredsdorff DANSK LITTERATUR SET FRA MÅNEN
Linsen er slebet når Bredsdorff kigger dybt i sjælens mørke gemmer. Igen har han skrevet et fremragende stykke litteraturhistorie.
Citat
Set fra månen er jorden lille, Danmark mindre, og den lille del af livet på jorden der består af digtning på dansk, lillebitte. Der er flere grunde til at jeg vælger at betragte dette liv fra det fjerne. En af dem er at man så bedst ser hvad der rager op. Jeg har dog ikke kun søgt det fremragende, men kigget efter noget ganske bestemt. Jeg har søgt sjælen i dansk litteratur, de ændringer den har undergået gennem århundreder, og de skriveteknikker der er i brug for at fremstille den.
Hvis man skal se en ting ordentligt, er det altid godt at kigge på den lidt fra oven. Så langt væk, at man ikke fortaber sig i bagateller, og dog så tæt, at man stadig kan observere dens særkende. Når det gælder dansk litteratur er et passende udkigspunkt månen. I hvert fald hvis man skal tro forhenværende professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet Tomas Bredsdorff. Og det skal man! For sjældent har nogen skrevet så blændende godt om emnet.
Hans nye bog, DANSK LITTERATUR SET FRA MÅNEN med undertitlen ”Om sjælen i digtningen”, er en søgen efter sjælen i dansk prosahistorie. Bredsdorff har udvalgt sig atten kendte værker fra de sidste syvhundrede år og undersøger i hvert af dem forestillingen om sjælen, ”den usynlige kraft i vort indre, der sætter os i virksomhed,” som det hedder. Fra folkevisen om ERIK SKAMMELSØN til Katrine Marie Guldagers KØBENHAVN fremviser Bredsdorff sjælebilledets forvandlinger op igennem litteraturhistorien. Og det så overbevisende, at læseren blot må nikke anerkendende og sige: ”JA, sådan må det være.”
Ideen med at undersøge sjælen er lige så god som den er enkel, thi litteraturen er i sig selv et udtryk for sjælens udfoldelse og samtidig et forsøg på at beskrive den. Billedet af sjælen er altså ikke kun et forhold, som kommer til syne gennem tekstens indhold. Det kan lige såvel fremtræde i tekstens struktur, f.eks. i forfatterens valg af fortællesynsvinkel. Bredsdorff er i stand til at bringe begge dele i spil og formår både at sige noget centralt, der gælder sjælen i teksten, men samtidig også den livstolkning, der ligger til grund.
Tekstudvalget består af gamle kendinge som f.eks. JEPPE PÅ BJERGET, HOSEKRÆMMEREN, LØGNEREN, FRYGT OG BÆVEN, IRENE HOLM osv. Langt de fleste er sikkert læseren bekendt. Skulle man ikke havde alt sammen præsent, findes der rigeligt med gode og lange tekstpassager, så man sagtens kan følge med alligevel. Bredsdorff går (næsten) kronologisk til værks, drager forbindelseslinjer og optegner forskelle mellem før og nu, og viser, hvordan sjælebilledet hele tiden forandrer sig i takt med tiden.
På sin vis kan DANSK LITTERATUR SET FRA MÅNEN betragtes som en litteraturhistorie, og som sådan er den en drøm for enhver underviser, fordi Bredsdorff så klart indskriver værkerne i deres samtid. Dog, skulle nogle lade sig afskrække af et sådant prædikat, så frygt ej! Bredsdorff har en evne som kun de bedste lærere. Han er i stand til at tage et hvilket som helst emne – folkeviserne såvel som et digt af Brorson – og så skrive om det på en måde, så man simpelthen bare får lyst til at læse mere.
