Der er intet under overfladen. Eller er der? – Julia Butschkow DER ER INGEN BJERGE I DANMARK
Julia Butschkow har skrevet tretten noveller om alt det, der gemmer sig under overfladen hos en række helt almindelige danskere. Det er kvalificeret men også lige lovlig tydeligt udført.
Citat
Hun investerede i sexlegetøj. Piske af læder og ægte hestehår. Vibratorer, buttplugs. Håndjernene med det imiterede lyserøde lammeskind vidste hun ikke hvorfor hun var kommet til at købe, sammen med alt det andet, da hun havde forsynet sig i Paradis på Gammel Kongevej. Hun kunne aldrig finde på at tage håndjern med ud til en kunde. Til sig selv købte hun silkekorsetter, lakstiletter, bundløse blondetrusser. Desuden udvidede hun sit faste sortiment af farvede kondomer og glidecreme med eksotisk duftende massageolier og farvede duftlys for at skabe den rette erotiske stemning på hotelværelserne hvor hun oftest havde sine kunder.
Man mærker med det samme, at Julia Butschkows nye bog DER ER INGEN BJERGE I DANMARK er en novellesamling. En rigtig traditionel en af slagsen, hvor tingene ikke er, hvad de giver sig ud for at være, og hvor der er mere under overfladen, end det lige umiddelbart ser ud til. Sproget er bevidst nøgternt, neutralt og larmer paradoksalt nok i al sin overfladiske stilhed. Man fornemmer tydeligt den Hemingwayske fortælletradition, hvor alle pointerne leveres mellem linjerne. Hør bare denne åbning på samlingens første novelle DET ER HELT NORMALT, som med sin titel alene signalerer, at der selvfølgelig er noget helt galt, og at alt naturligvis ikke er helt normalt.
– Hver morgen når jeg vågner og står op, sørger jeg for at døren ind til stuen er lukket, før jeg går i bad.
Herefter følger en beskrivelse af hovedpersonens daglige rutiner kun afbrudt af små hentydninger til det bag døren. Hm, nå okay, tænker læseren så. Hvad mon der gemmer sig bag den dør? Konflikten og novellens hele omdrejningspunkt bliver med andre ord præsenteret i første linje, og fra det øjeblik ved man som læser, at hvad der end gemmer sig bag den dør, så har det STOR betydning for vores hovedperson. Herefter læser man sultent videre som en af Pavlovs frådende hunde. Man ved, at der kommer en belønning senere i novellen, en pointe eller et twist, hvor det der gemmer sig bag døren, vil blive sat ind i en eller anden symbolsk sammenhæng, som så siger noget om hovedpersonen som menneske.
Tricket gentages i de fleste af samlingens noveller. Der zoomes med det samme ind på en eller anden underliggende mikro-konflikt, som så langsomt optrappes eller udleveres. Der er historien om det nygifte par, der tager på bryllupsrejse til Berlin, hvor alt tilsyneladende er fryd og gammen, lige indtil den kvindelige fortæller (selvfølgelig) har en affære. Der er historien om pigen, der er på vej ud for at besøge sin veninde på den lukkede, men som i sidste øjeblik (selvfølgelig) beslutter sig for at vende om. Og der er historien om den Niels Brock-studerende Maria, der på overfladen har det godt, men som (selvfølgelig) ernærer sig som prostitueret.
De bedste noveller i samlingen er dem, hvor Julia Butschkow dyrker antydningens kunst, det diffuse og det mystiske, og hvor pointen ikke bliver serveret på et sølvfad. DANMARKSFERIE er en af dem. Her følger man en lille familie, der er på bilferie i Danmark. Novellens hovedperson er teenageren Anna, der føler sig fremmedgjort i sin egen familie. Helt som man jo gør, når man er teenager. Efter et toiletbesøg, drikker hun af en offentlig vandhane, og teenageneurotisk og -dramatisk som Anna er, tror hun med det samme, at hun er blevet smittet med HIV. Bagefter er hun endnu mere tavs i bilen sammen med sin familie. Novellen er et nænsomt fortalt portræt af en ung kvinde, og i stedet for en klar pointe rummer novellen en eftertænksomhed og underspillet, rørende tone. Man sidder ikke tilbage med et klart svar, men i stedet med lysten til at læse mere om Anna.
Julia Butschkow skriver igennem hele bogen en lydefri og næsten gammeldags prosa. Danske novellemestre som Klaus Rifbjerg, Helle Helle og Naja Marie Aidt anes som inspiration, og kan hun holde lidt igen med de overtydelige pointer, kan hun blive lige så god som sine forbilleder.
