Der er mange flere grise end mennesker i Jylland – Robert Zola Christensen JYSK FITNESS
I en veltrænet og muskuløs fortælling beviser Robert Zola Christensen, at han er i topform. JYSK FITNESS er navnet på hans nye roman.
Ham, hvorom det hele drejer sig i JYSK FITNESS, Kenneth hedder han, har et fastbanket og lidet flatterende billede af den store danske halvø, der begynder med J. Ikke desto mindre er han emigreret over Storebælt, hvor han i motionscentret Jysk Fitness i Kolding har fået pladsen som regnskabskyndig.
Her møder Kenneth alle sine fordomme i lys lue og med ben at gå på. Den sløve og bagstræberiske provinsialisme krydsklippes med Kenneths rappe og kontante (og skide skægge) regibemærkninger, der for det meste forbliver inde i Kenneths ulmende hoved. De nedrige tanker jyderne ikke bliver delagtiggjort i, fremtræder til gengæld knivskarpt på romanens sider. Således er Kenneth dødtræt af at ingenting må koste noget i kræmmerjylland, at bonderøvene spiser karbonader med brun sovs og bruger Rexona-deodorant, at de hælder dyrenes lort ud på markerne og selv pisser i naturen…
Placeret i køen på posthuset tager Kenneths fordomsforstoppelse fart: ”Og ventetid, det var der. De gav sig god tid ved kasserne. Det hed at arbejde på jysk. Alle fik en hurtig ordveksling med på vejen. Du må ikke komme æbler i køleskabet. Folk køber både, som var det campingvogne i øjeblikket. Er det rigtigt? Dumpede din nabo til køreprøven? Kan man købe den i Bilka? Jeg tror nu alligevel det er hurtigere at gå ad Låsbygade.” Nej, nede i Netto på Nørrebrogade går det anderledes tjept til.
Disse jyske indtryk, set med et nådesløst københavnsk blik, er så afgjort bogens styrke. Der er en stor og spiddende herlighedsværdi i passager, hvor ’Klichéen om jyden’ bliver sat i spil. Som den, hvor Kenneth forsøger at forklare det tidsbesparende ved Storebæltsbroen til en jysk moster, og blot får et ”sådan noget tror jeg ikke på” til svar. Et grin er nu engang størst, når det er godt timet og går ud over nogen.
Det siger sig selv, at Kenneth ikke rigtig falder til i disse nye omgivelser. Han bruger det meste af sin vågne tid på at rase over de kiksede bondetampe og forsømmer derfor sine pligter i motionscentret. Han spiller mere Tetris end laver regnskab på computeren, og han får snart kollegerne på nakken. Og at være på nakken, det er de gode til i det jyske.
Som brikkerne i Tetris-spillet langsomt (og til tider katastrofalt hurtigt) falder på plads, falder det også på plads, at Kenneth i bund og grund misunder jyderne deres indspiste sammenhold i familieland.
Herlighederne stopper dog, og heldigvis for det, slet ikke her. Der falder lige et par brikker eller to for meget på plads og vupti står Kenneth med en død afdelingsleder i den ene hånd og en meget levende aerobic-Liselotte i den anden. Ja, selvom man først opdager det en 100 siders penge inde i bogen, så er der tale om en regulær krimi, hvor helten langsomt men sikkert vikles ind i et spind af lyssky aktiviteter og fæle intriger. Og familieland er selvfølgelig meget værre end de mest sp
ydigste fordomme nogensinde vil kunne give udtryk for.
Der er således en kriminalgåde til far og et parforholdskrise-med-papbarn-og-ekskærester-drama til mor, men først og sidst er der tale om en svirpende sjov provinssatire og et overbevisende tag om det, der i JYSK FITNESS slet ikke opleves som fortællingens svære kunst. Robert Zola Christensen svinger pisken over Jylland som Indiana Jones svinger den over griske gravrøvere: Med usvigelig sikker hånd, millimeternøjagtig præcision og med et overlegent/blæret resultat til følge.
